Velkendte ansigter, nyt navn

Selvom navnet er nyt, så er aktørerne i Embla ikke nye. Bandet gik under navnet We Are Among Storms og befandt sig i undergrundshardcorescenen. Det samme har også gjort sig gældende for Embla indtil videre, som kun har udgivet EP’en Away / Away. Bandet består af et ret erfarent hold med Martin Nielskov (Psyke Project, Czar) i front på vokalen. Lyden er en god blanding af post-hardcore og post-metal, som Cult of Luna, der møder pre-Jane Doe Converge med en lille snert af Birds In Row. Det er atmosfæriske tunge og melankolske lydflader tilsat hæsblæsende trommerytmer og Nielskovs intense skrig. Embla var dog blevet sat på en stor opgave denne dag: at skulle vække det polske publikum på sidstedagen. 

De danske Tordenskjolds soldater

Klokken slog snart showtime o’clock. Danske Embla skulle stå for startskuddet på den danske invasion til Mystic Festival, hvor alle danske bands, undtagen John Cxnnor, ville indtage festivalens mindste scene, Sabbath Stage. Der var en diset i den smalle og langstrakte koncertsal. Temperaturen og luftfugtigheden var som Amazonas regnskov. I koncertsalens rå omgivelser var det småt med folk før start, omkring 50 stykker stod meget spredt undtagen ved forreste række ved barrieren. En dansk publikumsdelegation af Tordenskjolds soldater havde nemlig indtaget hegnets venstre side, hvor man blandt andet fandt Danmarks mest inkarnerede metalfan, Anders. Det vakte stor glæde for undertegnede at se den kærlige opbakning fra moderlandet til de danske artister.

Lyset på scenen skiftede pludselig og dannede et køligt blåt tapet i salen, alt imens Embla trådte ind på scenen og samlede instrumenterne op. De påbegyndte tonerne til “Like Whispers Under Water", som er afslutteren på deres eneste værk under den nye fane. Lydtæppet var støjende og melankolsk, og hele bandet stod med ryggen til publikum og vippede fra side til side, før Nielskov vendte fronten mod publikum. Efter den cirka et minut lange intro eksploderede sangen i et lydinferno, og alle i bandet var straks i fuld bevægelse. Det instrumentale blev leveret med præcision og intensitet, mens Nielskov i en vuggende power stance blæste ordene af sted af sine lungers fulde kraft.

Denne intensitet blev yderligere skruet op, da de fortsatte med “Cycles” fra We Are Among Storms. Desværre var fremmødet ikke blevet større ved Sabbath Stage, men det var næppe noget, Embla bemærkede, da det føltes, som om de var på en mission for at brænde dem selv op. Der blev i hvert fald forbrændt mange joules i sekundet af de enkelte bandmedlemmer, som nok kunne have leveret strøm til hele festivalen under deres optræden. Først efter tredje sang, ‘After the Aftermath’, introducerede Nielskov dem kort. Hvorefter de atter blæste af sted ufortrødent. 

Der kom stille og roligt lidt flere folk i salen, som blev hængende. Publikum lod til at lytte interesseret med, men de eneste, som overgav sig helt til Emblas kaotiske univers, var dem på forreste række. 

Lokalt stormvejr ved scenen

Der var ingen tvivl om, at gutterne i Embla var en erfaren flok. Det kunne snildt mærkes og ses. Musikken blev blæst af sted med 110 i timen og blev leveret med kæmpe bevægelse og intensitet, som gjorde, at man næsten tabte pusten, selv som stillestående iagttager. På scenen blev der ikke taget nogen gidsler i det kaotiske stormvejr, som blev skabt. Desværre omfavnede det aldrig mere end den forreste række, men mere kunne man nu heller ikke forvente med den utaknemmelige opgave som ukendt band, der spiller først på sidstedagen. Det havde været skønt, hvis de erfarne kæmpenavne Jinjer og Whitechapel havde udvist samme energiniveau og ment deres musik ligeså meget, som Embla gjorde denne eftermiddag – så var det blevet nogle helt andre koncerter. Herfra kan det kun anbefales at fange Embla hjemme i Danmark. En absolut godkendt start på den danske invasion, selvom det lille fremmøde med herskende polsk sløvsind gjorde, at det aldrig blev en koncert på den helt store klinge.

7/10