Grimme drenge bag tremmer
Mælkemandens sønner blev lørdag eftermiddag lukket ud af cellen i Horsens. De har siddet inde siden succesen med musikvideoen til ”Everything About You” på MTV. Tilbage i 90’erne. Livstidsfanger med andre ord – og godt forberedte på den friske horsensianske luft.
Ugly Kid Bjarne
Whitfield Crane er en fantastisk sanger, der, selvom han har passeret de 50, mestrer falset, brøl, ren og mestendels rå vokal. Det havde han allerede vist os et par timer inden på scenen med Mikkey Dee på Motörheads ”Born to Raise Hell”. Hvad der også stod klart med betonelementer nok til fire Øresundsbroer, var, at Crane er en af verdens bedste frontmænd. Så da Ugly Kid Bjarne – undskyld, Ugly Kid Joe – gik på, var der dælme lagt op til fest. Og det blev der.
Der blev gøglet, taget stygt pis på publikum, og alt opstod spontant. Crane greb alle bolde. Stod en Maiden-klædt festivalgæst og fjollede i udkanten af området, sprang bandet i gang med fjolleudgaver af klassisk Maiden. Som bandet tydeligt ikke mestrede, men faktisk kom godt fra. Og da Crane så en af festivalens skeletmaskotter iklædt karikeret fangedragt (tænk Dalton-brødrene) surfe rundt på publikum, måtte han have en forklaring. Det fik han ikke helt, men publikum fik på en eller anden måde døbt skelettet Bjarne. Og så var der ellers begejstret fællesbrøl: Bjarne, Bjarne, Bjarne …
Der blev selvfølgelig også plads til en omgang californisk rock, og her kunne det meget glædeligt konstateres, at de nye numre, skrevet efter den første prøveløsladelse i 2013 (efter fængslingen i 96 og en lang afsoning i Motel California), passer glimrende ind blandt de gamle hits. Resocialiseringen af de her gutter er sket med stor succes, hvilket AC/DC-hyldesten ”That Ain’t Livin’” fra sidste album var klart bevis på. Vi blev begavet med perfekt udførte udgaver af gamle udødelige slagere som ”Neighbor”, ”Cats in the cradle” og der blev naturligvis lukket af med ”Everything about you”. De kunne sagtens have luftet mere fra deres absolutte hårdrocker Menace to Sobriety, men et festivalgig varer desværre kun en time.
Friske flugtkonger
En lidt mindre dosis gøgl havde muliggjort en sang mere fra Menace. Bandet gøglede dog slet ikke ud som på Midtfynsfestivalen i sidste årtusinde, heldigvis. Læg dertil en frontmand, der med tiden er blevet en maestro i publikumskontrol. Det stik modsatte af Katatonia. De grimme drenge var festligvalens(!) absolut festligste indslag, som kom ubetinget bedst og mest ud over scenekanten.
