Lørdag aften slog spillestedet Beta dørerne op til en gang dansk metal i form af The Interbeing, som denne aften havde i sinde at spille hele deres debutalbum Edge of the Obscure.
The Fewd
Inden aftenens hovednavn indtog scenen, varmede The Fewd, et for mig ukendt danske metal/ rock band op. På dette tidspunkt var omkring 50 mennesker samlet foran scenen, og folk faldt lige så stille fra efterhånden som The Fewd kom i gennem deres repertoire. Jeg var ikke selv særlig imponeret over bandets optræden, og de nåede for alvor aldrig ud over scenen. Forsangeren prøvede flere gange at få folk i gang, men det var som om, at han aldrig nåede ud til publikum, og energien var generelt ret flad hele vejen igennem. Det var til tider svært at høre vokalen for den rungende bas, som flere gange tog alt for meget fokus. Der var dog lyspunkter, hvilket især personificerede sig ved trommeslageren, som virkelig forstod at få tæsket noget energi gennem tønderne, selvom han af og til kom ud af takt. Samtidig virkede det som om, at efterhånden som numrene skred frem, fandt bandet mere sig selv, og det sidste nummer var ganske godt, hvor folk kom mere med. The Fewd får for denne optræden
The Interbeing
Efter en halv times pause, begyndte folk igen at strømme ind til aftenens hovednavn The Interbeing. På det tidspunkt var vi vel samlet 120 foran scenen til en gang industrial metal. Bandet startede med det instrumentelle nummer "Ledge of Oblivion", og herefter var der ellers lagt op til en lille time i metallens tegn. Forsanger Dara Toibin døjede med influenza, men trods det, formåede han at komme langt udover kanten, og ned til os i den anden ende af rummet. Man kunne godt høre på stemmen, at der af og til manglede lidt luft, men energien fejlede på intet tidspunkt noget, og han havde en rigtig god kontakt til publikum, hvor han også flere gange hoppede ned fra scenen for at joine. Scenemæssigt var det en rigtig fed oplevelse. Bandets musik har et meget elektronisk og industrielt skær, hvilket blev underbygget af stroboskoplys, røg og et rødlig lys, som af og til blev tændt. Lyden var rigtig god, og det var som om, at det hele gik op i en højere enhed. Mine personlige højdepunkter var, da bandet spillede "Shadow Drift", "Face Deletion" og min personlige favorit "Pulse within the Paradox". Man kunne høre flere steder, at Dara Toibin var ramt af sygdom, for skrigene var ikke så kraftige som normalt. Til gengæld var energien så det større på scenen, og i det hele taget var det rigtig fedt at opleve The Interbeing på scenen, og det er bestemt en oplevelse, som jeg vil opsøge igen, når chancen byder sig. Trods bandets forholdsvis unge alder, formåede de at skabe et show, som var sammentømret, og hvor det hele harmonerede til ug. Derfor får The Interbeing en karakter, som er godt derop af på 8/10 kranier. Hvis du får muligheden for at se The Interbeing, kan jeg kun stærkt anbefale at gribe chancen. Der er masser af energi i showet, og bandet leverer en performance, som fylder en med masser af energi.