Ghost & Kvelertak by Claus Ljørring
Der er skrevet mange grimme ting om Papa Emeritus, aka Tobias Forge, fra Ghost den seneste tid. Han er blevet sagsøgt af sine tidligere bandmedlemmer for at begå, hvad der vel kan betegnes som et band-kup, idet han angiveligt vil gøre Ghost til et soloprojekt med ham i front og med underbetalte session-musikere. Yderst usympatisk på papiret, men om det er sandt, det er ikke til at vide. Hvad, der dog er helt sikkert, er, at det alt sammen skal glemmes denne onsdag aften, for det er musikken, det hele handler om, og som vi er kommet for at høre. De forhåbentlige herligheder finder sted i den gode, gamle, berygtede Valby-Hallen, som har budt på mange gode stunder, og som stadig giver rungen for ørerne pga. stedets elendige akustik. Om vi bliver positivt overrasket over lyden i Valby-Hallen, det vil tiden vise.
Det er ingen hemmelighed, at de to bands er fra vores broderlande, Norge og Sverige. Der skal forklaringen nok også findes til, at der er et talstærkt svensk publikum i Valby denne aften – så må vi håbe, at der er øl i hanerne.
Kvelertak (support)
Dette var mit første møde med Kvelertak, men det bliver så sandelig ikke sidste.
Bandet leverede en opvarmning for Ghost, som var et hovednavn værdigt. En energiudladning fra hele bandet fra start til slut. Dejligt at se! Selvom Kvelertak ikke minder om Ghost på nogen måde, var næsten hele salen i bevægelse til bandets punk-/black-toner. Forsangeren Erlend Hjelvik var konstant i bevægelse, og der blev sågar kastet med instrumenter (på en kontrolleret facon).
Lyden under bandets optræden var ganske god, når man tænker på, at det er Valby-Hallen. Et lille klagepunkt var dog den svage belysning, der var på bandet, grundet et overforbrug af røgmaskine. Men overordnet set: en absolut godkendt optræden fra Kvelertak.
Ghost
Efter at Kvelertak havde lagt et MASSIVT og bundsolidt fundament for Ghost, igennem deres energiske opvarmning, gik Papa Emeritus og hans Ghouls på scenen i duften af røgelse og til tonerne fra Gregorio Allegris ”Miserere Mei, Deus” efterfulgt af Jocelyn Pooks ”Masked Ball”, kendt fra filmen Eyes Wide Shut. Og så var stilen lagt. Velkommen til messe i Valby-Hallen.
I blåt lys og røg indtog The Ghouls scenen, og slog tonerne an til aftenens første nummer, ”Square Hammer”, fra bandets nyeste EP, Popestar, og da Papa Emeritus indtog scenen, brød folk ud i tilfredshedens jubel. Dette var aftenens hovedperson! En velkomst, der var en pave værdig.
Efter ”Square Hammer” leverede Ghost ét af deres største hits: ”From the Pinnacle to the Pit”. Og herfra blev det et mix af alle tre albums. En nær perfekt sætliste. Der var fællessang fra start til slut, men bandets lyrik og den forholdsvis lettilgængelige sangstil opfordrer jo også til det. Ja, for fanden, jeg sang fandme også med på det hele! Man kan ikke lade vær!
Personligt havde jeg ventet spændt på deres største hit, ”Year Zero”, og det fik vi selvfølgelig. Desværre var der en del lydfejl her, og det ødelagde helhedsoplevelsen en del, desværre.
Det var under showets sidste halvdel, at bandet rigtig fik fat i publikum, men det var også her, bandet smed deres største sange af sted. Først ”Year Zero” efterfulgt af ”He Is” – et smukt, sjæleligt nummer, som hele salen messede med på. Dernæst kom ”Absolution”, ”Mummy Dust”, ”Ghuleh/Zombie Queen” og selvfølgelig ”Ritual” samt ”Monstrance Clock” som aftenens afslutning.
Bandets teatralske optræden var, som altid, underholdende. Vi fik et par nonner på scenen, og Papa smed jokes af sted på en højtidelig facon. Dog kom showet aldrig op på niveau med, hvad vi har set fra Ghost før. Deres optræden i 2015 i Amager Bio vil stadigvæk stå som bandets bedste optræden på dansk grund for mig, og showet i aften kom aldrig op i nærheden af dette. Papa Emeritus virkede slet ikke i samme gear, som vi f.eks. har set ham i på Copenhell og i Amager Bio. Bandet var også underlagt den standard-elendige akustik, som Valby-Hallen tilbyder, og Ghost er bare bedre på mindre spillesteder. Næste gang: tilbage til Amager Bio.
Ghost leverede en acceptabel optræden, men intet mindeværdigt.