Crown the Beast

En halv time senere end annonceret trådte de odenseanske herrer i Crown the Beast på scenen. Antallet af fremmødte var på daværende tidspunkt ikke overvældende, men som tiden gik, dumpede flere og flere ind, og resultatet blev ganske tilforladeligt. Efter en båndet intro fuld af alarmer og andet angstprovokerende gøgl slog Crown the Beast tonerne an til første nummer. Det var tungt. Meget tungt. Bandets flabede attitude, knusende breakdowns og groovy rytmer blæste hurtigt lillebitte 1000Fryd omkuld – også selvom lydkvaliteten ikke var noget at råbe hurra for. Under de første numre klyngede publikum sig sammen ude i siderne og bagerst i baren, men det fik frontmand Jason Campbell heldigvis lavet om på. Med argumentet ”Det er mandag. Fuck it!” blev publikum beordret tættere på, og efter flere forsøg lykkedes det. Intensiteten steg, og folk stod nu helt oppe ved scenen. Koncerten bød generelt på et velspillende band, og energiniveauet var højt – bortset fra omme bagved, hvor trommeslageren lignede en, der var på nippet til at falde i søvn. Efter små 35 minutter kunne de fem fynboer takke af, og den kollektive headbanging var slut. For nu.

Sætliste

• Rekindle
• Bloodied Soil
• Snake Oil
• Fading Horizon
• Rust
• Inner Conflict

7/10

Chronicle

Efter en kort pause var det tid til et lag tæsk fra frederikshavnske Chronicle. De fire drenge gik selvsikkert på scenen, og da tonerne af ”The Law of Retribution” lød, blev samtlige blikke rettet mod bandet. Hvad pokker var det? Drengene spillede tonstungt dødsmetal, men ikke som vi kender den; klassisk død, old school thrash, nordisk black og noget melodisk blev blandet sammen i en brandfarlig cocktail. Selvom bandet leverede en solid indsats, manglede musikken – ifølge undertegnede – lidt flere hooks og en stærkere attitude. De melodiske indslag var både friske og fængende, men drengene manglede lige det sidste skud magi for at komme ud over den meget lille scenekant. Forreste række havde en fest, men længere bagved var der ikke meget bevægelse at spore. Desuden var der desværre nogle udfordringer på vokalfronten: Lydniveauet var meget svingende, og under ”Nocturnality” – der forresten har et voldsomt fedt guitarriff – forsvandt vokalen fuldstændigt i et halvt minuts tid. Ærgerligt. Knægtene lod sig dog ikke påvirke og fortsatte, som intet var hændt. Godt træk.

Sætliste

• Intro
• The Law of Retribution
• Nocturnality
• Purification Through Pain
• They Have Returned
• Derelict

6/10

Cryptopsy

Det er søreme blevet moderne med jubilæumsturnéer; også de canadiske dødspionerer i Cryptopsy er hoppet med på bølgen. Bandets stærkeste album, None So Vile fra 1996, har efterhånden opnået klassikerstatus, og det skulle naturligvis fejres på den eneste rigtige måde: ved at opføre albummet live fra start til slut! Der var med andre ord lagt op en til nådesløs aften i det nordjyske – også selvom trommeslager Flo Mounier er det eneste aktive medlem fra dengang…

Sætlisten bød selvsagt ikke på mange overraskelser, og vi fik hurtigt ”Crown of Horns” – et lammende fedt nummer. Allerede efter 30 sekunder opfordrede frontmand Matt McGachy til circle pit, og så var vi ellers i gang! Trods den trange plads var en håndfuld publikummer med på legen, og energiniveauet steg øjeblikkeligt. Udover dette succesfulde nummer ramte især ”Slit Your Guts” og ”Graves of the Fathers” plet. Udførelsen var tight, og publikum var ellevilde. Selv McGachy fik vindmølle-headbanget så heftigt, at hans – meget lange – hår ved flere lejligheder satte sig fast i loftet. En fin lille bonusunderholdning. Det store højdepunkt opstod dog i sættets sidste tredjedel; med de indledende ord ”You know this one!” affyrede bandet ”Phobophile”. De brutale toner fik 1000Fryd til at synke to meter i jorden, og publikum dannede næsten en væg-til-væg circle pit. Sådan!

De musikalske præstationer var ganske imponerende, og især trommeslager Mounier viste alle, hvor skabet skal stå. Han er teknisk overlegen, hurtig som en maskine og dødpræcis. Hvad mere kan man bede om? Med hensyn til vokalist McGachy er det mere diskutabelt. På den ene side er han en karismatisk fyr, der har publikum i sin hule hånd og udstråler den rette attitude. På den anden side tangerer hans growls det monotone, og mange vil nok foretrække Lord Worm. Nuvel. Efter en kort takketale og en opfordring om fortsat at holde ekstremmetallen i live lød tonerne af ”Orgiastic Disembowelment”, og fem minutter efter var showet slut. Føj for den, det var tungt!

Sætliste

• Crown of Horns
• Slit Your Guts
• Graves of the Fathers
• Dead and Dripping
• Benedictine Convulsions
• Phobophile
• Lichmistress
• Orgiastic Disembowelment

8/10