Hvorfor? Derfor!
Det er nemt at afvise piraterne i Alestorm som et gøglerband, hvis største præstation er at være indehaver af den officielle crowdsurferrekord på Copenhell. Men ved nærmere eftersyn er der faktisk andet og mere ved de skøre skotter end bare gak og løjer. Gruppen har eksisteret i snart 20 år, og vist er deres otte albumudgivelser både af varierende kvalitet og ret ensformige, men spredt hen over diskografien er der alligevel en samling ustyrligt medrivende metal-hymner. Så længe de udgør basis for en Alestorm-sætliste, kan det aldrig gå helt galt. Der var altså lagt op til både fis, ballade og nogle underholdende metalsange her foran Helviti tidligt lørdag aften. Og så må man jo indrømme, at den anden grund til at møde op var jo at se, om den pokkers rekord ville blive overgået af indehaverne selv.
Rekordforsøg og en masse gøgl…
…var altså på programmet, men var der mere i sigte end det, og kunne jeg finde på nok sørøverlingo til en hel anmeldelse? Der var nok at tage fat på til sådan en Alestormkoncert, men det var nu ret svært at tænke dybe tanker, der hvor jeg stod i udkanten af pitten. Der var næppe gået et sekund af ”Keelhauled”, før den første crowdsurfer blev lanceret. Har man hørt en Alestorm sang, har man jo stort set hørt dem alle, men alligevel kan ”The Sunk'n Norwegian”, den om druknede nordmænd, jo noget for danskere, der er misundelig over, at det er Norge og ikke os, der brillierer til VM lige nu. Efter den holmgang tilførte ”Zombies Ate My Pirate Ship” lidt tungere riffs til forestillingen, hvilket var tiltrængt. Eller det var jo nok bare mig, for stemningen var som forventet på kogepunktet overalt, hvor man kiggede hen.
Hvad man også trængte til, var bare en lille smule fornyelse, ikke musikalsk selvfølgelig, men i showet. Det hele var stort set identisk med skotternes sidste besøg på Copenhell i 2022. Og man kunne vel godt forlange lidt mere af et hovednavn? 'Do you want to hear a song about pirates?' spurgte den altid energiske forsanger Chris Bowes, inden de kastede sig ud i ”Banana”. ’Har I andre?’, var min reaktion.
Man kunne til gengæld ikke forlange mere af publikum. Der opstod sågar et lille nerd- battle ved siden af mig, om hvem der egentlig kunne teksterne bedst. Live er Alestorm jo fantastiske, men at så mange har hørt deres sange så mange gange, at de kan de platte tekster til perfektion, er mig en gåde. Nuvel, festen kunne man ikke klage over, og Alestorm kan jo deres kram. Men helt ærligt, det er jo virkeligheden musik, der hører til under en dartturnering i Edinburgh eller Vivienne McKee’s julekabaret og ikke på en metalfestival. Samtidig blev koncerten et udtryk for, at Copenhell er under forandring, og mange nye kommer med. Børn, pensionister, Jytte nede fra marketing: Alle kan være med til en omgang crowdsurfing nu om dage, og det er jo rigtigt hygge.
Ufarligt og folkeligt
Jeg elsker, at Copenhell kan rumme både Alestorm og Morild og alt muligt derimellem. Med fire dage og fire scener er der masser af muligheder for at fastsætte et personligt program, der passer til de fleste metalhoveders smag. Alestorm er altid en fest, men de må gerne lige hæve barren en del, når de kommer på besøg igen om fire år.
Sætliste
Killed to Death by Piracy
The Sunk'n Norwegian
Zombies Ate My Pirate Ship
Mexico
Under Blackened Banners
Banana
Hangover
Hypersonic Omniriff
Nancy the Tavern Wench
Alestorm
The Storm
P.A.R.T.Y
Shit Boat No Fans
Drink
Uzbekistan
Fucked With an Anchor