Dødsmetal som mor lavede den
Læs plakaten nedefra, sagde de. Det er meget sjovere sådan, sagde de. Men ingen skal komme og fortælle MIG, hvad jeg skal høre og i hvilken rækkefølge. Udover spilleplanen og chefen, naturligvis. Umiddelbart lød det også, som om jeg uden problemer ville kunne tilbringe en time i selskab med Terrorpy. Indholdsfortegnelsen på den odenseanske trio lovede fuld plade i dødsmetal, og der skal herfra lyde et højt og entusiastisk “BANKO!”. Hold. Nu. Kaje, hvor de leverede, og mere til.
Konceptet “dødsmetal” er ikke en one size-løsning. Du kan få din dødsmetal hård, brutal og pågående. Du kan få den følsom, eftertænksom og melankolsk. I Terrorpys tilfælde får du det første leveret med nogens tunge lige i munden. Der var absolut ingen fine fornemmelser at spore på Gehenna, hvor den musikalske pendant til en Balrog tog os om halsen og klemte til.
Straight outta Mordor
Som belønning for at møde tidligt op i strålende solskin på Copenhells sidste dag fik vi et band, der osede af klamhed og overskud. Især forbrøler Jonas Guldfeldt Viuff var, hvad min mormor ville kalde, “i hopla”, og det kastede en særlig glans over, hvad der ellers bedst kan beskrives som to mursten i en tørretumbler. Han tog sig tid til at tale med os mellem numrene, og det blev aldrig bøvet eller påtaget, men i stedet var der lutter smil.
Jeg har førhen påtalt, når en forsanger leger farlig fyr mellem numrene, så det var en sand befrielse, at opleve nogen være så direkte i sin glæde over at spille. At blive kaldt for en solstråle af et metalband er ikke noget, jeg har oplevet før. Det varmede mit hjerte, at opleve en så åbenhjertig og oprigtig taknemmelighed som den, der blev præsenteret fra scenen; der findes ikke noget bedre end et glad dødsmetalband. Det havde ikke undret mig, hvis han havde bedt os om at stille os i kø, så vi allesammen kunne få et kram efter koncerten.
Terrorpy hev alle de for genren uundværlige værktøjer frem. De klassiske bassekvenser, der er fast bestanddel i den type død, blev høvlet effektivt af Viuff, når han da ellers ikke tørbrækkede sig ind i mikrofonen. En orkan af blastbeats fra Christoffer Birkeholm Leth udøvede stump vold mod de sagesløse mennesker i den kogende pit, og Rune Gangelhofs effektive guitarfræs savede resterne midt over.
Der blev svinget hår til den helt store guldmedalje, og deres vekslen mellem up-tempo og den langsomme død, jeg holder så meget af, bevidnede, at spilleglæden ikke er den eneste grund til, at de var blevet booket af Copenhell. Gæsteoptrædener fra Guttural Slugs’ Alexander Kristensen og Guttural Disgorges Anton Theilade på henholdsvis “Somnambulist” og “Cååårpsebreaker” tilføjede ekstra snask på en i forvejen fedtet ret, der blev serveret med et glimt i øjet og en god portion sovs.
Gruppeterrorpy
Sovset dødsmetal har en særlig plads i mit hjerte lige ved siden af alt det følsomme, eftertænksomme og melankolske. Kropsvæsker, Viuffs stemme, der lyder som et stoppet afløb, og trommer fra dybet, er opskriften på Terropys version af en genre, der er lige så mangfoldig, som de mange glade ansigter foran scenen. De har, med rette, allerede en solid fanbase, og jeg har store forventninger til deres fremtidige karriere som formidlere af slemme tekster, der skal have en forældreadvarsel på et censureret albumcover.
Det vil være at gøre Terrorpy en bjørnetjeneste at sidde og tælle på fingrene hvem jeg synes, de minder om. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en opskrift at følge - og så er det op til det enkelte band, hvor mange mider de drysser i hvilke, eventuelt hjemmelavede, huller. Der er masser af klicheer at hive op af ligposen, når vi taler om smattet død, men selv efter opskriften, blev den vamle ret serveret rygende varm og lige til at spise. Mit absolut eneste kritikpunkt overhovedet? DET HEDDER IKKE BAZOOKA, DET HEDDER RAKETSTYR!
Sætliste
Gorging on Pus
Premortem Exploration
Dual Existence
Corpsebreaker feat. Anton Guttural Discorge
Honeybog
Transcendence Through Amputation
Ignition
The Void Unquestioned
The Somnambulist feat. Alexander Guttural Slug
Phlebotomy
Abominable Scene
Stuffing Puke Into the Sockets
FB: På Copenhells sidste dag flåede Terrorpy armene af publikum og bankede dem med de våde ender
