Aftenens tilsigtet komiske indslag
Notesbog, TJEK
Kuglepen, TJEK
Ørepropper, TJEK
Et band med en nettoomsætning per tour, der matcher det gennemsnitlige europæiske lands BNP, TJEK
Brendon Small, manden bag de hjælpeløse musikalske genier, der er så metal, at de ruster i regnvejr, bragte langt om længe verdens mest succesfulde metalband med sig.
På redaktionelt niveau var vi ikke voldsomt begejstrede for deres seneste udspil, men som jeg stod der, ansigt til ansigt med noget, jeg brugte utrolig meget tid på i mine 20’ere, var det svært at bevare den professionelle distance. Deres tunge og til tider dramatiske, men altid effektive melodød har stadig en særlig plads i mit hjerte, og det rullede tungt af scenen.
Fanservice på højt plan
Hvordan Live Nation kom uden om ansvarsfrasigelseskontrakten vedrørende skader på og/eller dødsfald blandt publikum, ved jeg ikke. Jeg stod heldigvis langt nok væk til, at jeg kunne more mig i sikkerhed over et band, der efter så mange år stadig formår at få mig til at trække på smilebåndet og nikke med på deres fængende melodiske deth metal. De har fundet en formel, finpudset den, og så holder de sig til den. Der var ikke spor af noget med prog eller bedstefars guitar, og man kan snildt høre, at bands som Arch Enemy har kigget Dethklok over skulderen.
Selvfølgelig blev vi ikke snydt for Facebone, der opfordrede os til at læse op på koncertetikette – som er fransk og betyder: ‘Lad være med at være en nar’ – og til at indtage rusmidler med måde, så andre ikke ender med ansvaret for din idiotiske adfærd. Selvom man hader sine fans, så er de stadig nødvendige for at holdes nogenlunde i live. Vi blev selvfølgelig heller ikke forskånet for en lille hilsen fra bandet, der endelig har lært at kende forskel på Danmark og Holland.
Det er svært at skulle fremhæve det ene nummer frem frem for det andet, når vi både fik “Thunderhorse”, “Murmaider”, “Mutilation on a Saturday Night”, den symbolske “The Duel” mellem vores skandinaviske brødre, Duncan Hills kaffe-jingle, og, og, og. Jeg savnede “Go Forth and Die”, men det skal ikke ligge Dethklok til last, at jeg er svær at stille tilfreds. Fælles for dem alle var, at de blev leveret med deres respektive musikvideoer kørende på bagtæppet, hvilket bidrog til følelsen af, at det var et show og ikke en koncert.
Indsæt selv passende metalocalypse-citat
Det er usagt os alle i mellem, at når du ser et liveband, så er det i større eller mindre grad et teaterstykke. Men intet understregede mit postulat mere end at endelig stå ansigt til ansigt med verdens største, bedste og mest talentfulde abstrakt. Og at dømme ud fra de rigtig mange mennesker, der satte liv og lemmer på spil for et glimt af bandet, virkede det, som om de fik, hvad de kom efter. Jeg vidste ikke på forhånd, hvad jeg kunne forvente, men på en eller anden facon fik jeg lige nøjagtig, hvad jeg kunne forvente af Dethklok. Måske er det for sent, i forhold til hvor jeg er nu, men det var uden tvivl en af de bedste ture ned ad mindernes metalliske boulevard.
I bund og grund handler det mest om, hvorvidt de spillede dem, man helst ville høre, hvor meget interaktion der ville være, og hvor meget de kunne trække den interne joke, der er hele Metalocalypse. Svaret var, for mit vedkommende, så langt som overhovedet muligt. Og når det så i øvrigt er nogle habile musikere, der er bandets medier, er der faktisk ikke rigtig så meget brok at komme efter. ‘Jamen, hvad så med lyden?’ Den var høj, hvad havde I regnet med? Verdens største tegneserieband går ikke stille med dørene, så I må tage nogle ladies’ tampons i ørerne og gå lidt væk.
At kalde nogens foretrukne klub for et ‘tegneseriehold’ er en opfordring til håndgemæng. At kalde nogens yndlingsgruppe for et ‘tegneserieband’ er at anerkende Dethkloks eksistens som kanon.
DISCLAIMER: Bandet havde frabedt sig fotografer til deres koncert. Derfor er der desværre ingen billeder fra aftenens show.