Så er der serveret råddent kadaver
De britiske døds- og grindcore-ikoner med Jeff Walker i front er at betegne som hjørnestene, der har inspireret et utal af senere subgenrers mastodonter. Fremmødet op til showstart vidnede da også om stor forventning, og til de første toner af “Unfit for Human Consumption” gik bandet på scenen, vel modtaget af jubelbrøl. Sidste gang ådslet bød sit kød til for Refshaleøens sultne Fenrisulv, var publikum ikke helt overbevist om måltidets lødighed. Spørgsmålet denne fredag var, om masserne ville mæske sig i det slagtede dyr eller lade det gå i fordærv i eftermiddagssolen.
Ikke uegnet til menneskeligt indtag
Walker indtog fra start en central position på scenen, hvorfra han glimtvis spillede rollen som indpisker, der fik, hvad han forlangte med løftede horn og tilråb som respons – og lidt til. Godt inde i sættets andet nummer, “Buried Dreams”, blev der så småt startet små spredte moshpits, og vi så de første crowdsurfere flyde over menneskehavet. Selvom B&W-bygningen allernådigst badede Hades i skygge for eftermiddagssolen, havde Carcass taget parolen ‘Drik vand, ellers dør I’ til sig og kastede gavmildt vandflasker ned i pitten. Crowdsurferne kom for alvor i gang, og de velvillige kroppe blev i en lind strøm, der så ud til aldrig at skulle stoppe, båret frem til slagteriet.
Det stod hurtigt klart, at herrerne havde alle kort på hånden til en vellykket koncert. Lydbilledet foran Hades viste sig fra sin bedre side, hvor især Walkers snerrende vokal fremstod kraftfuld. Til lejligheden var der fundet en sand crowdpleaser af en sætliste frem, hvor numre fra hovedværket Heartwork udgjorde hovedparten. Til stor glæde for de fremmødte vandt materiale fra de tidlige, mere bloddryppende grindcore-udgivelser også indpas og ansporede halvvejs gennem sættet til store energiudladninger, hvor blandt andet “Genital Grinder” satte nakkehvirvlerne på prøve. Lige så overlegen Walkers tilstedeværelse på scenen var, lige så glædesstrålende var guitarist Bill Steer, der leverede sine fantastiske leadpassager med kæmpestore smil.
Man kunne ikke have ønsket sig meget mere fra briterne denne dag – det skulle måske lige have været mere interaktion med publikum. Selvom der som sådan ikke var noget galt med Walkers sporadiske henvendelser leveret på hans vanlige lidt tørre facon, så var der plads til mere. De fremmødte bød sig allerede til som taknemmelige ofre, der dog selv stod for meget af vildskaben oppe foran. Selvom bandet ikke er kendt for at forlange moshpits og walls of death hvert femte minut, så var der plads til at give det sidste opildnende skub, der for alvor kunne sende flokken ud over kanten. Publikum ville uden tvivl være gået langt for Carcass denne dag, og så havde vi måske stået med en af årets helt store koncertoplevelser på Hades. Til slut, efter en times udfoldelser, var det tydeligt, at folket kunne have sat endnu en portion til livs. Fra scenen blev der da også joket med, at der stadig er billetter at få til den forestående koncert i Malmø.
Ulven fik sit kadaver
Artister som Carcass har krøbet, så artister som Lorna Shore kan løbe. Så meget desto mere glædede denne anmelder sig over den velfortjente medfart, bandet fik af publikum, der gav fuld honnør til den urkraft, Walker og kompagni i sandhed er. Med kirurgisk finesse blev dyret slagtet og serveret for det sultne publikum, mens Fenris vågede over herlighederne. Carcass vendte tilbage til Refshaleøen med bravur. Jeg fristes til at kalde det en magtdemonstration, hvor det eneste, der manglede, var en overraskelse eller to.
Sætliste
- Unfit for Human Consumption
- Buried Dreams
- Incarnated Solvent Abuse
- No Love Lost
- Tomorrow Belongs to Nobody / Death Certificate
- Dance of Ixtab
- Genital Grinder
- Pyosisified (Rotten to the Gore)
- Tools of the Trade
- 316L Grade Surgical Steel
- This Mortal Coil
- Corporal Jigsore Quandary
- Heartwork
