En jomfrurejse ud i black metal
Denne torsdag aften bød Copenhagen Metal Fest på en pose blandet dansk black metal, der som udgangspunkt kunne udvide min horisont en del. Lamentari har jeg hørt, men aldrig set live. På det ganske lille ZeBU skulle slaget stå, og forventningens glæde var ganske høj. Salen var omtrent halvt fyldt, da de gik på, men flere kom til undervejs i sættet, der bød på lidt af hvert fra deres bagkatalog.
Kan jeg bede om lidt mere vokal, tak!
Bandet, der som altid er iført corpsepaint og kutter, lagde ud med den velkendte ”Tenebrae” fra deres fuldlængdealbum, Ex Umbra In Lucem, som her på redaktionen fik en lidt løftet pegefinger i forhold til deres to EP’er med den begrundelse, at produktionen haltede gevaldigt. Det var dog ikke tilfældet denne aften. Alt var nøje velovervejet, koreograferet og tilrettelagt, så publikum blev holdt til ilden fra starten af, og de var gode til at bevæge sig rundt på scenen.
Her på redaktionen har der været delte meninger, om det overhovedet havde sin berettigelse, at Lamentari har noget, der minder om en ballade i sangen ”Dolorum Memoria”. Men live virkede det faktisk rigtig godt, da Emil Partsch og Michael Møller sammen startede denne sang, som gav et naturligt afbræk og et temposkift, der klædte koncerten ret godt. Her kom Daniel Lønbergs vokal også meget mere til sin ret. Det blev desuden til lidt lækkert bas-ekvilibrisme fra Jamie de la Senceries hænder undervejs i sættet, og de sluttede af med den storladne ”Appugno” ligeledes fra deres første fuldlængdealbum.
Koncerten led dog desværre lidt under den akustik, der nu engang er på ZeBU, hvilket er svært at gøre så meget ved, men især for en genre som black metal, eller i dette tilfælde symfonisk blackened death, kan det meget hurtigt blive en mudret omgang, når rummet ikke spiller til fordel for musikken. Det gjorde, at Daniel Lønbergs ellers skarpe vokal fremstod lidt svag til tider, og begge guitarer faldt lidt ved siden af. Men alt dette blev trods alt opvejet af den meget oplagte sekstet, der var helt ude over scenekanten og fik også god energi tilbage fra publikum.
Kutteklædte kultisters komsammen
Alt i alt var dette en Lamentari-koncert, som var som forventet: energisk, teatralsk, tempofyldt og med et godt og varieret sæt, der kunne please alle, nye som gamle fans og folk, der ligesom jeg oplevede dem for første gang. Selvom stedet ikke var fyldt, så udviste Lamentari en fantastisk energi, og man kunne på ingen måde blive ked af at opleve dem denne aften på ZeBU. Samtidigt er det også svært ikke at vrisse lidt over den lidt ringe lyd, men jeg må tage revanche, når de kommer ud på de store scener rundt omkring i landet. Konklusionen må derfor være, at skulle denne koncert bedømmes på bandets formåen alene, så ville den nok være 9/10. Men fordi guitar og vokal tit flød ud i et, og det var det samme, uanset hvor i salen man befandt sig, så kan det kun blive til 7/10.
Sætliste:
- Tenebrae
- Synodus Horrenda
- Nihilitatis
- Intra Muros Mentis
- Tragoedia In Domo Dei
- Sede Vacante
- Dolorum Memoria
- Appugno
