Foto: Lykke Nielsen
Folk prog for fulde fanfarer
Danefaes stærkt originale debutplade fik rosende ord med på vejen her på redaktionen – og stort set alle liveoptrædener har resulteret i et tryllebundet publikum tørstende efter mere. Progget folk-metal er i centrum og den drivende kraft i trylleriet på scenen. Men kan bandet blive ved med at finde originale opskrifter på tryllesaft, der holder publikum i deres hule hånd? Det er blot en måned siden, at de lagde Rock & Rul 2026 ned med en magtdemonstration ved højlys dag. Koncerten kunne have været endnu bedre med optimale lydforhold og en dunkel stemning. Mon ikke vi får det i dag?
Charme, overskud og et mærkbart tomrum
Der var en smule tomt i Amager Bio kort før koncertstart. Regnen udenfor havde tilsyneladende ikke lokket alle indenfor, og en udefrakommende observation afslørede, at et ikke helt ubetydeligt antal koncertgængere fortsat stod udenfor, halvvejs igennem deres flæskestegssandwiches.
Da bandet trådte op på scenen, fik vi præsenteret en trist meddelelse: Guitaristen Anders Mogensen deltager ikke i aften, da hans far desværre er gået bort. Alligevel valgte Danefae ikke at aflyse, da der var et stort ønske om at gennemføre koncerten. Det ville derfor blive en helt særlig, hasteomstrikket version af koncerten, vi skulle opleve. Med sig havde bandet korsangerne Amalie Dallerup og Camilla Haubjerg samt Nicolaj Aamand på klaver for at give ekstra bund i deres eventyrlige lyd.
Hele bandet var iklædt sort tøj som en planlagt visuel ramme, der understregede aftenens alvor og stemning. Intronummeret gik i gang, hvor forsanger Anne Olsen vandrede hvileløst rundt på scenen og omgående slog den mystiske, dystre tone an. Der var godt smæk på fra start, men inden længe skiftede tempoet, og vi kom helt ned i gear, hvor Olsens skønne stemme fik lov til at resonere smukt igennem hele salen. Da koret trådte ind på scenen, blev der lagt et ekstra æstetisk lag ovenpå vokalen. Det løftede udtrykket betragteligt og var yderst behageligt at lytte til. Og da jeg så mig om i salen igen, havde det regnvåde publikum fundet vej indenfor - Amager Bio var nu næsten fyldt op.
Sceneshowet bar præg af en gennemtænkt og indøvet koreografi, hvor der blev givet plads til et kontrolleret kaos anført af en nærværende forsanger. Dog var det svært helt at ignorere det tomrum, som den manglende guitarist efterlod. I et progressivt orkester som Danefae er guitaren en helt central og bærende kraft, og savnet af guitaren var absolut noget, man bemærkede. Bandet gjorde dog et beundringsværdigt og tydeligt forsøg på at udfylde hullet.
På trods af de svære omstændigheder udstrålede Olsen en enorm spilleglæde. Hun vandrede smilende rundt på scenen, og det smittede direkte af på salen. Det var enormt charmerende og udviste et stort overskud. Ydermere stod lydbilledet i Amager Bio skarpt og balanceret, selvom der naturligvis var et instrument mindre at holde styr på i mikset.
Aftenens ubetinget mest bemærkelsesværdige øjeblik faldt med nummeret “PS: Far er Død”. En titel, der næppe kunne være mere passende - eller upassende - taget situationen i betragtning. Bandet havde valgt at fremføre en forkortet version for at undgå for meget guitarplayback, men resultatet stod tilbage som en smuk og ægte ode. Vokalen blev leveret med en enorm følelse, og følelserne blev kastet med uforfalsket styrke ud over scenekanten. Fortællingen var ægte og nærværende. Det blev et kraftfuldt og betydningsfuldt øjeblik for salen, men først og fremmest for bandet selv.
En flot ode til Anders’ far
Danefae leverede i Amager Bio en professionel, charmerende og dybt rørende indsats. Selvom et bærende element manglede på scenen, beviste bandet, at deres nærvær og musikalske nerve rækker langt ud over omstændighederne.
Jeg blev fascineret af de flotte vokale nuancer og særligt den spilleglæde og charme, som bandet besad. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvordan det havde været med en ekstra person, der fyrede den af på scenen. Jeg føler, jeg stadig har den fulde Danefae-oplevelse til gode. Men når det er sagt, var koncerten en særdeles flot hyldest til Anders’ far.
