På valentinsdag bliver butikker og strøg indpakket i lyserøde reklamer for chokolade og blomster med søde, rundkindede basunenglebasser, der skyder Amors pile mod længselsfulde hjerter. Men oprindeligt var dagen badet i det røde blod, som strømmede fra halspulsåren fra den katolske helgen St. Valentin, der blev henrettet ved halshugning. Det aalborgensiske post-hardcoreband Koya bringer på deres nye single, “Webbed”, brutaliteten tilbage til valentinsdag med den mest hårdtslående kærlighedssang nogensinde. Musikvideoen viser mareridtsversionen af Jane Fonda-generationens dating-VHS’er. Men hvor kom ideen egentlig fra? Forsanger i Koya, Martin Jørgensen, fortæller:

“’Webbed’ handler jo grundlæggende om at søge måder at føle sig selv og føle sig i live. En af de tidligste ting, jeg selv forbinder med at føle, er bekræftelse – følelsen af, at et andet menneske synes om eller elsker én. Så hvilken bedre måde at skildre jagten på kærlighed end gennem en af vor tids mest tåkrummende måder at søge en partner? Jeg erkender, Træfpunkt var også på tavlen, men hvis VHS-dating er en snæver reference, så tænker jeg, at Træfpunkt kræver et plus 45-publikum. Til de unge læsere skal man forestille sig, at Træfpunkt var 80’ernes svar på en slags chatforum – eller fastnettelefon-Tinder. Så er VHS-dating trods alt nemmere at finde på YouTube. Og så er VHS-dating jo et helt forfærdeligt sted at søge efter en partner, hvilket jo på mange måder også gør, at ’skuespillet’ bliver så sindssygt ukomfortabelt at se på. På den måde er det jo enormt tro mod de oprindelige VHS-datingvideoer.”

Musikvideoen blev ligesom Koyas karriere til ved blod, sved og (krokodille)tårer, særligt fra trommeslager Søren Pedersen, der måtte lide for uskønheden. Som Jørgensen videre beretter om videoens tilblivelse:

“Han (Søren Pedersen, red.) er fuldkommen banket ind i tigerbalsam under øjnene, i håbet om at det ville hjælpe på, at han fik tårer i øjnene. Det gjorde det ikke – men for helvede, hvor lignede han én, der led. Nogle mennesker er langt bedre til at bære det, de føler indeni, udenpå. I det her tilfælde er det Sørens karakter, der – som en lettere karikeret Robert Smith – allerede er enormt hulkende, inden seancen starter. Men hans udadvendte udtryk afspejler i virkeligheden meget godt det indvendige og er på den måde måske den eneste ægte karakter på sættet den dag.”

Trods musikvideoens humoristiske præg og bandets The Bachelor-agtige reklamer op til singlens udgivelse gemmer der sig ligesom med valentinsdags historie en mørk fortælling bag det lyserøde 80’erforhæng. Roserne har i den grad torne, som stikker og gør ondt, hvilket hurtigt bliver tydeligt, når man lytter til teksten med sætninger som ’I’m getting scared this feels like the end, just one more drink to make me calm down’ og ’I am slipping into a higher consciousness. I am slipping away.’ For i virkeligheden er “Webbed” slet ikke en kærlighedssang til et menneske, men til alle de distraktionsmidler, som holder den pinefulde virkelighed fra sindets dør. Som bandet selv skriver i pressematerialet: ’Webbed handler om at drive sin krop helt ud over kanten. Om den desperate jagt på at kunne mærke sig selv – drevet af en giftig cocktail af druk, stoffer, sex, selvskade og alt det, der ligger imellem, bare for at føle, at man på en eller anden absurd måde stadig er i live.’ Men hvordan kan det være, at Koya valgte at iscenesætte den tematik i et campy VHS-datingvideoformat? Jørgensen fortæller:

“Humor uden et traume er bare kedeligt. Traume uden humor er bare dybt deprimerende. Vi er gennemsnitligt en generation og en flok, der altid og hårdnakket har bekæmpet alle traumer med en kanon ladet med sarkasme. På vores sidste EP bevæger vi os også rigtig meget omkring nogle tunge tematikker og et lydunivers, der er meget mørkt. Samtidig er vi jo nogle energiske og smilende bonderøve på en scene, der elsker at se mennesker smile, grine og have det pissehamrende dejligt. Den energi vil vi altid have med os – måske for, på vores egen forkvaklede facon, at aftabuisere det der med at have det skidt. Nej tak til den der ‘det taler vi slet ikke om, for det gør ondt’-mentalitet. Vi taler gerne om det! Har vi til tider en ironisk distance? Absolut. Men vi får det brugt til at åbne op.”

“Webbed” udkommer på et album senere i år, der netop kommer til at centrere sig om disse tematikker, som Jørgensen fortæller selv at have haft inde på livet:

“’Webbed’ er den del af fortællingen, hvor du – måske sammen med dine værste venner, måske alene – trykker på alle de knapper, du kan, for at komme væk. Personligt er det en sindstilstand, jeg selv har kæmpet meget med fra slutningen af mine teenageår og nærmest frem til slutningen af mine 20’ere. Det er jo nok dybt banalt, men det var en følelse af mindreværd og mangel på retning, som ‘påtvang’ mig en nærmest ustoppelig trang til at feste mere, drikke mere og tage flere stoffer for at komme væk fra følelsen af utilstrækkelighed og hen til et sted, hvor jeg var konstant bedøvet. Det var for mig i perioder nærmest bare normalen.”

Sidste gang, jeg talte med Koya, var backstage til Viborg Metal Festival 2025, hvor de gik med store ambitioner om en dag at spille på Copenhell. Disse festivaldrømme gik bestemt i opfyldelse sidste sommer. Deres eksponentielle vækst til trods er der dog ingen tvivl om, at de slet ikke skal hjem – de skal videre! Men hvorhen? Jørgensen fortæller:

“Den tillid, som Copenhell viste os, kan næsten være umulig at takke ordentligt for. Og så er der jo noget helt fuldkommen sindssygt ved at dele artistområde med Lorna Shore. Det bliver nærmest ikke mere surrealistisk. Vi er jo slet, slet ikke færdige med at drømme, så det kan helt sikkert blive vildere. Det vigtigste for os er nok i virkeligheden, at vi finder et niveau, hvor vi har det pissehamrende sjovt med det, vi laver, samtidig med at vi stadig vokser som artister og mennesker. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange ting er gået rigtig stærkt for os, og det har ikke været uden blod, sved og enormt dårlig stemning i omklædningsrummet. Ikke desto mindre tror jeg på, at de hårde tider er med til at gøre os stærkere – både som individer og som flok.”

Det kan godt blive vildere, og det bliver det helt sikkert, når Koya spiller med Persecutor på Vega den 10. april, hvor man kan høre premieren på en masse frisk smadder, der endnu ikke har ramt streamingtjenesterne. Så kom frisk med din hjertenskær og se, om forholdet kan holde til en solid omgang post-hardcore-øretæver. Om ikke andet kan det give lejlighed til at tale om tingene, for som Jørgensen understreger:

“For os er det vigtigt, at selvom ting er svære, så er det okay at tale om det – og det er faktisk også helt okay at komme ud og have det pisse sjovt. Selvom alting ikke altid er lige nemt.”

Mens du tæller dagene til den 10., kan du høre “Webbed” på din streamingtjeneste allerede nu!