Interview med Lamentari

Lamentari

Danske Lamentari er på rekordtid gået fra at være et lille nicheprojekt til at blive hyldet landet over. Derfor tog vi en snak med de to genier bag Danmarks nyeste symfoniske black metalband!

1: Jeres musik er jo særdeles bombastisk og storslået – noget som debuter ikke altid er. Det siger mig, at I jo ikke er helt nye eller våde bag ørerne – hvad er jeres musikalske baggrund?

Emil: Jeg har spillet guitar i en små 15 år og nørdede virkelig igennem i teenageårene: låse sig ind på værelset med YouTube-videoer og shredde derudaf. Derudover har jeg spillet i Scortum, hvor en stor del af Morild-truppen kommer fra, og haft en masse små projekter ind i mellem.

Max: Jeg startede som 10-årig med at spille klaver. For at gøre en lang historie kort, så kom jeg efter et par års undervisning på talentlinjen i klassisk klaver. Sidenhen startede og afsluttede jeg en bachelor i musikvidenskab, hvor jeg bl.a. skrev bachelorprojekt om black metal med fokus på second wave og Darkthrone.

2: I er jo en duo, men ift. at skulle spille live, hvordan vil det så fungere?

Vi har samlet et solidt band, så vi bliver 6 mand på scenen live: 2 guitarer, trommer, bas, vokal og keys heriblandt Thomas Mascagni og Eskil Rask fra Sunless Dawn. 

3: Jeres musik er jo primært symfonisk black metal, men samtidig så meget mere. Hvad og hvem var I inspirerede af, da I lavede Missa Pro Defunctis?

Max: Vi kommer begge med vidt forskellige musikalske inspirationskilder i rygsækken. Med Lamentari har jeg været meget præget af især russiske komponister. ”Confutatis” har en tyngde, der er inspireret af bl.a. Stravinskij og Shostakovich, ”Lacrimosa” har lidt Tjajkovskij i sig, og slutningen af ”Dies Irae” kaster kyshånd ud til Rachmaninovs tredje klaverkoncert. 

Emil: Jeg synes det er svært at sætte en finger på, hvad jeg, personligt, var inspireret af. Et utal af ideer samlet op over mange år. Jeg har mine generelle inspirationer, som i høj grad ligger ovre i prog metal, Symphony X, tidlig Dream Theater osv. Derudover var det meget noget med at sætte sig ind i den mere dystre stemning, som black metal-inspirationen skaber.

4: I har jo fået utroligt meget positiv respons den sidste måneds tid, alle virker jo til at være blæst bagover – kan I være I jer selv oven på så meget ros?

Vi er primært bare utroligt taknemmelige for, at folk har taget så godt imod det! Musikken er noget, vi laver, fordi vi nyder det, og når andre synes, det er fedt, gør det bare processen endnu sjovere!

5: Jeg tror aldrig jeg har set så mange spørge om band merch og fysiske udgivelser før, primært vinyl og cd’er, som med jer. Er der noget på vej?

 Vi arbejder p.t. hårdt på en CD-udgivelse! Design af omslag og booklet er klar, så det rykker derudaf. Vinyl er et mål på længere sigt.

6: Det virker til, at mange bands – nye såvel som gamle – har haft fokus på minimalisme de sidste par år. Det kan man jo ikke anklage jer for. Var det et bevidst valg, at I ville være så bombastiske, eller var det ”bare” noget, der skete?

Max: Det absolut første stykke musik vi skrev på Lamentari var introen til ”Dies Irae”, så jeg tror roligt, at man kan sige, at det storslåede og bombastiske var med helt fra undfangelsen.

Emil: Det er jo lidt en præmis for det projekt, vi har søsat – hele det klassiske/filmmusiske aspekt gør, at tingene bliver “store”. Derudover lytter jeg generelt ikke så meget til hvilken retning, bands bevæger sig i. Jeg lytter bare til den musik, jeg bedst kan lide. Og den musik, jeg godt kan lide, er nok generelt lidt “over the top” – prog metal og 80’er rock. Så jeg sætter mig primært ind i den kontekst, når jeg skriver.

7:  Når I nu blot er en duo, hvordan er dynamikken så i forhold til sangskrivning?

I sangskrivningen er vi begge involverede og mødes ofte og skriver på sangene sammen.
I processen veksler vi ofte mellem hvilket udgangspunkt, vi skriver ud fra. Nogle gange er riffet grundlag for orkestreringerne, og andre gange danner orkestret ramme for groovets udfoldelse. Alt efter hvad man tager udgangspunkt i, får man forskellige resultater, hvilket har været spændende at udforske.

8: Covid-19 har vel lidt sat en dæmper for at skulle ud og promovere jer selv og EP’en, så hvad giver man sig så i kast med som et band på vej frem?

Ja, vi er så heldige, at der er en del, der har valgt at skrive om vores udgivelse, så det giver jo noget til promoveringen. Derudover kan man heldigvis stadig skrive nyt materiale, så det er vi godt i gang med.

9: I er jo allerede blevet booket til i hvert fald to store koncerter i år. Hvad kan folk forvente af Lamentari live?

Vi har jo allieret os med nogle utroligt dygtige musikere, så et fedt og teatralsk liveshow. Vi kommer til at gøre meget ud af at bringe det storslåede i musikken til live. 

10: Hvor ser I Lamentari om fem år?

Ingen ide! Med en masse ny og fed musik i bagagen. Forhåbentligt er der smag for os i udlandet, så vi kan tage ud og spille live internationalt også. Vi knokler i hvert fald på!