Interview med Jesper Gräs fra Iotunn

Jesper Gräs af Lykke Nielsen Photography

Iotunn udgiver snart deres andet album, "Kinship”, som er det første danske album i år, vi har givet den flotte karakter 10/10 kranier. Læs med her, hvor guitarist, Jesper Gräs, besvarer spørgsmål om tematik & tilblivelsen af pladen og bliv klogere på bandet, og hvordan et moderne mesterværk skabes.

På Access All World tog I os på en fiktiv rumrejse, mens I på Kinship tager os tilbage i urtiden på en meget introspektiv rejse. Hvad fik jer til at lave dette skift i tematikken?

 Vi ønskede at gøre Kinship endnu mere nærværende og vedkommende og har alle en enorm interesse for historie og mennesket. Så stille og rolig plantede ideen sig om et forhistorisk univers, hvor man kunne udfolde nogle af livets store tematikker. Det er på mange måder en mere menneskeligt nær plade, men fortsat med masser af kontakt til omverdenen i form af samfund, naturen og kosmos. På mange måder ønskede vi at lave en plade, der i endnu højere grad kunne resonere med lytteren, og vi fandt det at knytte mennesket i urtiden til allestedsnærværende tematikker og energier, der findes til alle tider som et vindue ind til det. I den proces blev det, der kom helt i centrum, den relation, vi mennesker har med os selv, vores kære, vores samfund, naturen og verdensaltet.

Hvordan kommer denne tematik lydmæssigt til udtryk på pladen?

Jeg tror, at det kommer til udtryk ved, at vi også i det instrumentelle har søgt samme vej. Ønsket har fulgt hinanden på både den musiske og den lyriske akse så at sige. Jeg synes, vores musik er blevet endnu mere ærlig, dyb og sårbar. Det er, som om vi som mennesker, musikere og som bandet IOTUNN er modnet og vokset sammen, og det gør for mig at se, at vores musiklandskab har fået dybere kløfter og højere tinder. Vi kan se og føle endnu mere med musikken, og det, synes jeg, er det helt centrale, når man skal udvikle sig som musiker og band. På den måde har vi fået mere dynamik og mere fokus ind i vores musik, men stadig med den nysgerrighed for at udforske musik og kreativitet, som vi elsker så højt.

Til eventuelle nye lyttere af jer, kan I så prøve at beskrive jeres lyd eller måske noget så farligt som at sætte genre på?

Jeg er af den grundlæggende overbevisning, at genrekategorisering kan give en navigation, men at faren er at indramme noget, som ikke skal indrammes. Med IOTUNN har det altid været sådan, at kærligheden til musik har været til metalmusikken i høj grad, men vores kærlighed til musik rækker så langt ud over metalmusikken også. Vi dyrker klassisk musik, folk, 70’er rock, blues, filmmusik… alt muligt. Så inspirationsmæssigt er det lidt forsimplende at tale om en genre på en måde. Det samme gælder i forhold til den grundlæggende nysgerrighed og livsinspiration, hvis energi vi skaber ud fra.

Når vi arbejder med musik, er det sanserne og følelserne, der styrer det kreative slags gang. Ideerne, der ender på vores albums, er først og fremmest ideer, vi kan mærke rammer os over tid, når vi hører dem. Vi inspireres af det, som vi sanser og føler; det være sig vores nære relationer, musik, vandreture i storslået natur eller noget fjerde. Og vi skriver med sanserne og følelserne. Derfor vil jeg mene, at vi spiller musik der rummer alt dette i sig. Vi skriver storslået musik, der konstant arbejder mellem yderpunkter så som det heavy og det atmosfæriske, det lyse og det mørke osv. Vi søger herigennem ikke at sætte nogle grænser for os selv, men frit at kunne udtrykke den mest ærlige og bedst mulige musik, vi overhovedet er i stand til at skrive.

Har I nogle numre på pladen, som I er ekstra glade for og stolte over? Hvis ja, hvilke og hvorfor?

Jeg er virkelig glad og stolt over dem alle sammen. Det her album er for mig og mit musiske liv et højdepunkt, hvor jeg ikke kan finde et splitsekund, hvor vi gik på kompromis med noget hen over de cirka fire år, vi skabte det hele. Jeg er enormt glad for åbningssangen, fordi den er så udfoldende og rummer så meget af det, vi er i stand til som band. ”Mistland” har betydet meget for mig og ”Iridescent Way” har også en helt særlig plads i mit hjerte. Sidstnævnte, fordi min bror og jeg har spillet klassisk guitar siden barnsben. Både som solo guitarister, men vi har også spillet duetter og i klassisk guitarorkester sammen. Det, kombineret med en stor kærlighed til folk musik og det akustiske element i metalmusikken, har bare afstedkommet en drøm, jeg har haft i over 10 år om en dag at have en akustisk sang på en IOTUNN plade, hvor fundamentet var en klassisk guitarduet.

Men ja, jeg holder virkelig af dem alle!

I åbner albummet med den næsten 14-minutter lange ”Kinship Elegiac”. Hvordan var processen med skabe en så lang sang, og hvordan havde nerverne det med, at det skulle være første nummer på albummet?

Processen har været en af vores vildeste rejser. Sangen er skrevet over årevis, og der er brugt utallige timer på bare at komme i hus med udkastet til alle guitarerne. Det er en sang, der rummer så mange aspekter af det, som jeg synes vi kan i IOTUNN. Da den begyndte at folde sig ud som sang, blev det klarere og klarere, at det var den eneste sang, der kunne åbne pladen. Den kaldte nærmest på det af og i sig selv, og når det sker, så er det jo at følge kaldet og lade nerverne ligge.

Generelt føler jeg, at I er blevet endnu dygtigere som sangskrivere. Hvordan har processen været med at skrive sangene til albummet denne gang? Har I gjort noget anderledes?

Jeg må sige, at jeg er enig. Jeg synes vores Access All Worlds album og også vores Wizard EP før det er virkelig højt niveau, men min mavefornemmelse igennem årene, hvor vi har skrevet Kinship har hele tiden været rolig i den forstand, at jeg har kunnet mærke, at vi var kommet et endnu vildere sted hen. Processen har på mange måder været den samme som altid: min bror og jeg skriver alle lag af guitarerne til en sang inklusive eventuelle soloer, og så smider vi det ud til de tre andre. Så plejer Bjørn at komme ind med trommerne, og så går alt amok i en kollektiv, god cirkelslutning, hvor bassen laves, vokalen laves, effekterne osv. Her er det, at den totale vekselvirkning sker, og det gør, at der bliver kastet lys rundt i hele sangen kan man sige, og når alt føles, som det skal, så er den klar til plade. De processer har været ekstremt sjove og spændende at være i!

Kinship har mange lag og stor kompleksitet, har I på noget tidspunkt været bange for, om det ville skræmme nogle lyttere væk?

Jeg synes aldrig, at vi er bange for at skræmme lyttere væk i forhold til vores lag og kompleksitet. På en eller anden halvt uforklarlig måde, så synes jeg, vi laver musik, der har den dobbelthed til sig, at det er komplekst og simpelt på samme tid. Selv om der fx næsten altid er duetstemmer, harmonier og alt sådan noget i guitararrangementerne, så fremstår vores riffs og stykker guitarmæssigt simple og ligetil i sin umiddelbare lytning, synes jeg. Og den dynamik følger også, selv når alt spiller med bas, trommer, vokal og det hele.

Hvilke af de nye numre har været særligt svære og tidskrævende at skabe?

Helt ærligt har der ikke været noget af det, der har været ekstremt svært. Noget har krævet mere tid end andet for at ramme 100%, men jeg vil helt klart igen nævne, at det er enormt hvor meget tid, der fx er brugt på at skrive ”Kinship Elegiac”.

Miks og produktion står virkelig også skarpt på denne plade. Hvordan har jeres samarbejde med Jacob Hansen været, og hvordan har han fået det bedste ud af jer?

Vi er så glade for, at vi endte med at vælge Jacob Hansen. Rejsen til det valg har været lang tid undervejs, og vi har været igennem en del for at komme dertil. Da vi var færdige med Access All Worlds og Kinship-materialet begyndte at skabe et korpus, kunne vi mærke, at den nye plade kaldte på noget andet end AAW. Vi ønskede en mere organisk lydende plade. Det var også derfor, at vi tog til Jens Bogren i 2023 og mixede ”Mistland”. Det er for os at se et fantastisk Bogren mix, men for os tiltede det for meget over til den modsatte pol end Nordström, kan man sige. Hvis man på en måde betragter Fredrik Nordström som en pol og Jens Bogren som en anden, så var Jacob Hansen det, der kunne rumme det hele et eller andet sted svævende derimellem, og Jacob fik alt det bedste ud af det. Vi, særligt Jens Nicolai, Bjørn og jeg, var i studiet sammen med Jacob i mange dage af to omgange og mixe musikken sammen med ham, og det var en kanongod, behagelig og inspirerende proces, der også har været noget af det, der har gjort, at vi er landet, hvor vi er med albummet.

Hvad er de store forhåbninger nu med udgivelsen af Kinship? Hvilke drømme har I for, hvad der nu skal ske?

Vi får anmeldelser fra mange, mange medier og så videre efterhånden, og hidtil er det helt vildt. Vi får mange 10/10 anmeldelser, og vi ligger virkelig godt og i toppen på månedslister. Jeg håber, det vil føre til en hel masse bølger i vandet, så vi bare kan gøre det her rigtig stort. Drømmene er at udvikle karrieren. Vi skal spille større shows, større festivaler, og så skal fokus være rigtig meget på som minimum at holde niveauet, når vi kigger ind i skrivningen af album tre. Bare meget mere IOTUNN på alle fronter.

Hvilke sange glæder I jer mest til at spille live fra den nye plade, når I tager på Danmarksturné i januar?

Vi nåede lige at spille ”Twilight” en enkelt gang til Copenhagen Metal Fest, og det nød jeg helt vildt, men jeg vil ikke som sådan svare, for vi er stadig i processen om præcist at beslutte, hvilke Kinship sange vi skal spille, så ingen spoilers her. Vi glæder os bare enormt meget til at spille vores største headliner-venue-shows til dato i Danmark på Pumpehuset, Voxhall og Godset og håber, at en hel masse danskere vil komme ind og se os. Vi har fået melding om, at der er folk, der kommer flyvende ind fra blandt andet Tyrkiet, Tyskland og Norge til koncerterne, så det er en vild og skøn følelse!

Når vi kigger mod det store udland, hvilke steder kunne I så særligt godt tænke jer at fremføre noget fra Kinship?

Der er et hav af steder! Alle de største festivaler i Europa og udenfor. Wacken, Grasspop, Hellfest, Fire in The Mountains.. bare dem alle. Og så ønsker vi også at genbesøge nogle af de fantastiske steder, vi har været så privilegerede allerede at spille på såsom Copenhell, Midgardsblot og Summer Breeze. Og af helt egne årsager, fordi jeg har været der så mange gange i mine teenageår, så er Roskilde Festivalen også særligt højt på listen.

En USA/Canada turné er måske min allerstørste drengedrøm, men turneer generelt. Så ja, bare en masse koncerter all over.

Tusind tak for jeres tid. Har I nogle ting, I gerne vil tilføje her på falderebet?

Tusind tak for at række ud og for spørgsmålene. Jeg vil gerne række ud til alle de fans, vi har rundt om i Danmark og sige tak for de kæmpe oplevelser, I har givet os på fx Copenhell og for nyligt på Copenhagen Metal Fest. Vi glæder os enormt meget til at kunne dele vores nye album med jer, og så håber vi, at I vil tage hele jeres metalslæng med ind og se os, når vi udfolder vores hidtil største headliner koncerter til januar. Det er den 9., 10., og 11. januar på henholdsvis Pumpehuset, Voxhall og Godset. Pas på jer selv, og stay metal!