Interview med Baest - Del 2

Baest / Photo by: Bransholm Photography

Anden del af vores interview med Baest fra deres øvelokale på Monorama. Jeg mødtes med Baest for at tale lidt med dem om datid, nutid og fremtid. Her i anden del af interviewet går vi i dyben med det kommende album Venenum, og spørger lidt ind til Baest's fremtidsplaner.

Så fik vi samlet lidt op på begivenhederne og er ved at være klar til at snakke lidt om den nye plade...
[I det jeg stillede spørgsmålet, får Baest stukket deres nye album på CD i hånden af manager Jens.]

JENS : Ja, det kom med posten i dag. Så kan I jo sidde og kigge lidt på det, mens I snakker om det. 
SIMON: Vi har ikke set det før… [alle roder med at fjerne plastikken fra CD’erne] …
SVEND: Wauw!

Jeg har jo fået lov til at høre hele albummet, men hvad kan dem, der ikke har hørt det hele forvente sig af det?

SVEND; Jeg synes, at man kan forvente Baest 2.0, kort sagt. Der er større arrangementer og nye slags arrangementer, og tricks, som vi bruger. 
LASSE: Vi har vist fået lidt anmeldelser… Der var en, som skrev, at vi havde brugt god energi på at lave de der “anthems”, altså brugt tid på at lave de rigtige melodier. Vi er meget velovervejede, synes jeg. Måske lidt mere end vi er på den første, men der synes jeg også, at vi er gode!
SEBASTIAN: Jeg synes heller ikke, at vi skal være bange for at sige, at vi har brugt nogle andre referencerammer, i forhold til hvad der inspirerer os. Der føler vi også, at vi har taget et skridt videre. 
SIMON: Rent lyrisk synes jeg også, at det er blevet et spadestik dybere. Det har været fedt at arbejde med det koncept, som vi har. 

I har selv udtalt, at Venenum er en forlængelse af Danse Macabre og en tur gennem jeres personlige helvede og opbygget omkring Dantes Inferno, som jeg kan se, at en af jer har tegnet her på væggen? 
[På væggen hænger nogle A3 ark med en tegnet opbygning af Venenum portræteret i Dantes Inferno]

SVEND: Ja, det er min tegning!

Den er flot! Men hvilken betydning har det for jer at trække lytteren gennem et personligt helvede?

SIMON: Jeg tror ikke, at det er på det personlige plan. Jeg tror mere, at vi har forsøgt at sætte religion op på en spids. Det er jo et poetisk mesterværk, som sætter dagsordenen på vores syn på en mytologisk verden. Det er jo stadig noget, som man godt kan tolke og kan stille op og spejle det nuværende samfund i. Vi som mennesker har refleksioner i forhold til mennesket og i forhold til religion.
LASSE; Og det er jo også en videreførelse af de emner, som vi i forvejen har arbejdet med. Allerede på EP’en var vi meget tematisk søgende, hvor vi snakkede om synder… For mig er det en perfektionsgørelse…
SVEND: Vi slutter på en måde historien. Den dag vi var færdige med at tracke, snakkede vi to [red. Svend og Lasse] om: hvad fanden skal det næste så være? Det var egentlig så naturligt at fortsætte den historie. Nu havde vi jo sendt folk i helvede, så skal vi også følge med dem hele vejen ned. Her har vi så prøvet at udvide en smule, i forhold til at vores sangskrivning skulle være mere knyttet til f.eks. Inferno, og sangene har hver fået et lag, hvor de hører til. Der kommer faktisk nogle ekstraprodukter til den her udgivelse, som vi løfter sløret for på et tidspunkt, som er med til at udbygge kernen og forståelsen, for hvad det er, vi har lavet…
JENS : Det må du faktisk gerne løfte sløret for nu…
SVEND: Fedt! Jamen, jeg har været i gang med at skrive en novelle til pladen sammen med en kammerat, der hedder Richard Galbraith, som er sci-fi-forfatter. Vi har sammenstykket det, så det passer til albummet. Så det er megafedt!
JENS : Så der kommer sådan en 20.000 ords novelle om rejsen. Altså, det der sker, når man hører Venenum, er det, der sker for karakteren i novellen, det lytteren bevæger sig igennem lydmæssigt også. 
SVEND: Ja, et forsøg på det. Og der kommer også en podcast, som jeg har lavet med samme mand og en anden, der hedder Andrew, som er rigtig god til at lave podcasts. Det bliver lidt sjovt at se, hvad folk siger til et album, hvor du har mange forskellige muligheder for at fordybe dig endnu mere i det. Hvis du så er ekstrastor fan, så kan du jo starte ved første album og så bevæge dig hele vejen over i andet album – det tager kun en eftermiddag! 

Svend, er der nogen relation i pladen eller temaet hertil, som har noget at gøre med din depression? Har den påvirket noget positiv eller negativt, også i forhold til kreativitet? 

SVEND: Der er et meget kort svar. Der er ikke noget bestemt i forhold til udgivelsen. Men jeg vil da sige, at både ekstrem lykkefølelse og det at være nedtrykt kan give et spark i… kreativiteten. Det er sådan set den eneste måde, jeg har kunnet mærke det på. 
LASSE: Man kan godt anerkende dit arbejde med konceptet. Det er meget dig, der har arbejdet med det. Vel også i forbindelse med din depression… Det har vel også været en form for hjælp…
SVEND: Jo! At få noget at give sig til. 
LASSE: Så på den måde er det jo også meget et resultat af noget negativt og positivt…
SVEND: Altså, der er mange af riffene, der stammer fra lige omkring det tidspunkt. Men der er ikke en direkte relation. Det kommer på mit næste enmands-blackmetal-album: “Svend”! [alle griner]

Venenum, hvilket betyder “gift” på latin….

SIMON: ... og medicin!

Det blev jeg vist lige sat på plads… Hvorfor har I valgt denne titel?

SVEND: Det passer godt til det her album, fordi det er en… vores fortælling om, hvad der sker, når du dør. Det ses jo sådan rimelig giftigt for et menneske hele livet at være bange for at synde og så komme i helvede og aldrig komme ud igen – Lucifer er ikke en del af den her plade, så derfor kan man ikke komme op igen. Men på den måde kan religion også være en form for medicin for folk, hvis de er bange for, hvad der sker, når de dør – på den måde er det en betryggende tanke. En smuk tanke. Vores vinkel er så bare lidt mere dyster. Så kan man også se helvede på en anden måde end stedet, hvor du kommer hen, når du dør, og faktisk tale om, om du lever i det [red. helvede] hele livet?.. 
LASSE: Uvisheden lever stadig. 
SVEND: Religion er en giftig ting, men også meget anerkendende i forhold til at det er en smuk idé. 
”As Above So Below” er en hyldest til Chuck Schuldiner, indledningen – både guitartemaet og trommespillet – virker passende inspireret af specielt Sound of Perseverance. Er I enige? Og er det bevidst?
SVEND: Det er ret bevidst. I forhold til trommespillet så må jeg give Sebastian teten, for det er sgu egentlig ham, der har fundet på det og gjort det så sygt, som det er. Så hvad siger du til det? 
SEBASTIAN: Jamen, det var jo egentlig bare for at prøve at spille lidt mere progressivt, tror jeg. I stedet for. Jeg har egentlig også skulle lære at spille dødsmetal, da vi startede med at spille. Her prøvede jeg at komme lidt ud af bare at spille blast eller dukka. Det er egentlig sådan, som jeg også godt kan lide at spille trommer. 
LASSE: Det er nok ikke direkte inspireret. Men altså, det er mig, der har hørt det – det er jo bare death. Det er sådan lidt et sammensurium af mange ting.
SEBASTIAN: Lasse havde nogle forslag til det. Jeg har ikke nørdet det album så meget. 
LASSE: Det har jeg, haha. 
SEBASTIAN: Man kan godt høre det lidt på samme måde, som jeg bruger bækkenerne lidt. Der er fills ind i mellem…
SEBASTIAN: Da Lasse præsenterede det introriff, tænkte vi alle sammen: hold kæft, hvor lyder det bare verdensklasse. 
SVEND: Vi har så også lagt en andenstemme på, som bare er 100 % death. 
LASSE: Der skete en ting med trommerne. Det er lidt svært, for det er kompliceret rytme, og jeg tror egentlig først, at jeg have skrevet det i fire fjerdedele, men så hørte Sebastian det som seks ottendedele, og du forstod det sådan, og så begyndte du at spille det sådan. Det var slet ikke sådan, jeg havde skrevet det. Jeg tror faktisk, at vi blev enige om, at det var det første riff, som du virkelig påvirkede.
SEBASTIAN: Ja, så lavede vi to udgaver af rytmen. I slutningen spiller vi det med fire fjerdedele, hvor der er et ekstra slag på i slutningen, eller, jeg kan ikke lige huske hvordan…
LASSE: Det udviklede sig også, da vi prøvede at spille det. Men det var fedt. Det er sjovt, når det sker! 
SVEND: Jeg synes, at det går godt i spænd med, at vi har eksperimenteret meget mere med at skrive sangene på dette album. Vi har prøvet mange flere ting, hvor der også har været plads til, at sådan noget kunne ske. Hvilket jeg også tror, kan lade sig gøre, fordi vi har spillet så meget sammen. Man kan meget hurtigere få lov til at udfordre hinanden.
Lase: På den måde er vi også Baest 2.0 – kreativt og teknisk som musikere udfordrer vi vel også hinanden mere?
SVEND: Ja. Simon, vi var da udfordrede, da vi skulle skrive teksterne færdige? 
SIMON: Ja, og mit bedste drive det er sgu, når jeg bliver stukket til, og når jeg har det ad helvede til. Når jeg sidder og stresser og alt sådan noget – ud fra al stresset kom der også noget sygt, hvor jeg bare tænkte, at det altså ikke var mig, der havde udrettet det… Men det havde jeg jo så heller ikke kunnet klare, uden at de andre så bakker mig op. Det er bare tegn på, at bandet her er afhængig af hinanden. 
LASSE: Det går meget godt i tråd med, at vi har snakket meget om fællesskab. 
SVEND: VENNER!

”Gula” betyder ”dovenskab/frådseri” og passer naturligvis glimrende i albummets overordnede Dante-tema. Sangen er desuden, som lovet, en tung satan. Hvordan var skriveprocessen for denne sang? Kom temaet først eller musikken?

SVEND: Temaet først, lige med “Gula”. Det første, jeg lavede med “Gula”, var ret meget med vilje, fordi jeg tænkte, at det var ret tungt, også når man kigger i billeder og læser historien. 
LASSE: Jeg tror faktisk, at du har skrevet alle originale riffs, Svend. Jeg tror, at du har haft grundideen til alle riffs, og så har vi sammen udfordret dem og lavet lidt om og sådan.
SVEND: Jeg tror faktisk også, at det var første færdige sang fra albummet. Det var sådan rimelig nemt at gå til. Det måtte godt være meget simpelt. 

Hvilke ændringer har I foretaget jer i udarbejdelsen af pladen, og hvordan er jeres lyd blevet ændret/fornyet i den sammenhæng?

SVEND: Produktionsmæssigt er der blevet skåret lidt ned. Vi har forsøgt at gøre det lidt mere på den gamle måde. Der er ikke så meget redigering, men det var der nu heller ikke på det første. Men her er nogle fejl, som har fået lov til at blive for at få det til at lyde lidt mere naturligt. 
SEBASTIAN: Jeg synes ikke, at lyden er lige så mudret. Den er lidt mere diskant – men det var den egentlig også før...
SVEND: Enig!
LASSE: Det var egentlig også qua vores producer, som havde et ønske om, at vi ikke skulle være så guitartekniske. Så vi har ikke quad-tracket, mig og Svend, vi har bare et spor hver, eller vi har kun dubbet. 
SEBASTIAN: På trommeplan er der ikke blevet rettet noget til faktisk, efter vi indspillede. Det synes jeg egentlig er megafedt, for man kan godt høre nogle steder, hvor det er lidt mere levende, og man måske vil kunne sige, at det ikke er lige så tight. Men det er megatight, synes jeg!

Så det er en lidt mere rå indspilning? 

SEBASTIAN: Det er lidt, lige som man vil høre det, når jeg spiller live. 
LASSE: Det er ikke så mekaniske. Det er lidt mere dynamisk. Med mere energi. 
SEBASTIAN: Det synes jeg helt sikkert godt, at man kan sige. 
LASSE: Så ja, på den måde får det lidt en live-følelse. Der er mange, som arbejder med fuldstændigt at indspille live, det har vi så ikke helt gjort. Men vi har indspillet guitarerne som live.
SEBASTIAN: Så er der også sket noget sådan generelt med guitarlyden, fordi vi har spillet så mange koncerter. Så vi mere og mere finder Baest-lyden. 
SVEND: Når jeg hører det, har jeg i hvert fald lettere ved at forestille mig, at jeg sådan står og spiller med. Så kan man så drømme sig væk i at spille alle mulige koncerter, forhåbentlig snart igen.

Det er ikke svært at tænke de nye sange ind i en koncert sammenhæng. Er det noget, I tænker på i skriveprocessen? Er det vigtigt, at musikken skal tage sig godt ud på scenen?

SIMON: Jeg ved ikke, om vi tænker, at det skal tage sig godt ud på scenen. Men i og med, at vi øver det op i et øvelokale og ikke sidder fem mand hver for sig og skriver og indspiller på vores egen computer, så tror jeg også automatisk, at det går hen og bliver lidt live-agtigt. De dele, hvor vi alle står og røvsmiler, fordi det er så sjovt at spille, de kommer også med, fordi vi elsker at spille. Og dem, hvor vi ser rasende ud, fordi det er så ondt og ulækkert, at vi alle står og sveder helt vildt og næsten ikke kan spille med, så må det jo alligevel med… Det kommer ud af, at vi spiller med hinanden. 
LASSE: Det, tror jeg også, kommer ud af, at vi har spillet det nogle gange live. Så tror jeg, at vi finder os selv i live-numrene. Det har jeg i hvert fald lagt mærke til.
SVEND: Men der er nogle gange, hvor jeg finder ud af, at jeg altså ikke skal headbange sådan der, så er jeg på skideren…
LASSE: Haha, ja netop. Det er også det, jeg mener. 
SIMON: Med mindre man gør det ude af takt… 
SVEND: Ja! Det har jeg lært. Der er nogle stykker, jeg kan spille korrekt med mine hænder, mens jeg headbanger i en helt anden takt. Det er rigtig sjovt. 

Det er lidt ligesom at klappe sig selv på hovedet, mens man aer sig på maven…

SVEND: Det kan jeg krafteddermame ikke!
SEBASTIAN: Ja, for det er jo ikke ude af takt. Det er bare en anden takt, der kører oppe i hovedet. Det er polyrytmisk!

Til oktober skal I på tour med Entombed AD & Aborted. Får de europæiske fans lov at høre en masse af det nye?

LASSE: Det er vi ikke kommet til endnu…
SVEND: Vi skulle da rigtig gerne spille nogle af de nye numre! Det er jo det, vi synes, er sjovest. Men der er også nogle “gamle” klassikere, som vi skal have med. 
SEBASTIAN: Det kommer også an på, hvor meget vi kan forvente, at publikum kender. Vi antager jo, at de ikke kender noget. Men vi spillede i Tyskland med Decapitated, hvor der var et nummer, som vi ikke spillede, hvor der var nogen, som fortalte os, at det der nummer elsker vi i Tyskland…
SVEND: Jaaa… Det skal vi spille hver dag!

Glæder I jer til at drage på tour igen, eller fik I nok af hinanden sidste gang? 

BAEST MUMLENDE I KOR: Ja, ja, fuck mand, ja! Helt vildt!

Og I har ikke fået for meget af hinanden på sidste tour? 

SEBASTIAN: Nej! Det er jo hundrede år siden!
SVEND: Vi har kun brug for hinanden, som Lasse tit siger. 
SEBASTIAN: Vi glæder os også, fordi det denne gang er sådan en stor nightlinerbus. 22 mand i samme bus. 
SVEND: Men der er køkken og toilet!
SEBASTIAN: Vi glæder os til at møde Entombed og Aborted.
LASSE: Igen… 
SVEND: Dog er der en vigtig ting, som jeg har tænkt over! Man kommer ikke til at ligge søvnløs, fordi man ikke tør at spørge chaufføren, om han ikke lige vil holde ind, når man skal pisse. Man skal ikke stå og komme til at tisse på gulvet hele tiden, fordi man prøver at tisse i en flaske… Det bliver altså komfort!
JENS : Touren er 30 koncerter på 31 dage, og vi skal rundt i hele Europa: Helsinki, Stockholm, Malaga, Bilboa, sågar Sofia. 
SIMON: Skal vi til Sofia? 
LASSE: Undtagen Irland. Det er de meget sure over… Irerne vil gerne have os tilbage. 

Hvad så med 2020 – hvad skal der ske? 

LASSE: Åhhh…
JENS : Jamen, I har en forårstour, gutter!
SVEND: NEJ-NEJ-NEJ! DET MÅ DU IKKE SIGE!!
JENS : Jo jo, det er ok. Det er offentliggjort. Vores første rigtige headlinertour i Danmark. Vi kommer til at spille Aarhus, København, Esbjerg, Grenaa, Aalborg, Odense. Det er første gang, hvor Baest har eget navn øverst på plakaten!

Hvem har I med? 

JENS : Det er ikke offentliggjort endnu. Men det kommer snart, og det skal nok blive godt. 
SVEND: Det er også vores første egen headline-produktion, hvor der bliver lagt et ekstra nøk til til Baest-showet. 
LASSE: Nu er det os, som skal være nogle svin til lydprøverne… [alle griner]
SIMON: Jamen, den rejse som publikum kan forvente sig, er vel den rejse, der er sket fra Copenhell og Roskilde ‘17 til Copenhell og Roskilde ’19, bare på spillesteder. Dem, som har set os på spillesteder som support, kan så tænke sig til, hvordan en headliner ser ud. 

Baest kan næste gang opleves på deres Tortour (tor-tour - see what they did there...?), hvor de i løbet af tre dage (den 12. - 14. september) vil besøge pladebutikker i Horsens, Odense, Roskilde, København, Herning, og i Aarhus med afterparty hos stedet “Mig og Ølsnedkeren”.