For dem der måske ikke kender dig endnu; hvem er Morten Skovgaard, og hvad består dine daglige opgaver på COPENHELL egentlig af?

Jeg er festivalens kommunikationskoordinator og fotograf gennem virkelig mange år, og så har jeg som fuldblodsnørd også fingrene godt nede i COPENHELL Con. Stort set alt, hvad I ser på tekst fra festivalen, kommer fra mig – pressemeddelelser, websidenyheder, nyhedsbreve, Facebook-opslag og -kommentarer med dumme memes, hele COPENHELL-appen, praktisk information, og så videre – på både dansk og engelsk.

Det er faktisk kun Instagram og TikTok, jeg ikke står for, fordi jeg har for dårlig far-boomerhumor til de platforme til, at de unge og smarte kan følge med, så dem håndterer min gode kollega og COPENHELL-booker Stine Omega. Som paradoksalt nok har akkurat lige så dårlig humor som mig. Det var vist noget med en yngre, smartere og flottere model eller noget.

Jeg arbejder derudover også rigtigt meget med festivalens forskellige tryghedsinitiativer, fordi særligt samarbejdet mellem kommunikation og sikkerhed spiller en virkelig stor rolle her. Mit primære fokus har altid været vores publikum.

De fleste mennesker går gennem et helt arbejdsliv uden nogensinde at skulle forholde sig professionelt til Anders And. Hvordan endte Disney-ænder pludselig på din to-do-liste?

Når man arbejder med en festival som COPENHELL, skal man altid være forberedt på det uventede og ofte lidt bizarre. Der lander hvert år en række virkelig underlige og skæve opgaver på mit bord, som jeg er med til at løse, fordi jeg er helt inde i maskinrummet og som kommunikationsansvarlig har noget med stort set alle kolleger at gøre.

Festivalen er blevet så stor og bred i dag, at vi rækker ind i alle mulige sfærer, og rigtigt mange udefra gerne vil gerne lege med os, nu hvor det hele ikke længere kun er sort og satan-agtigt, og så … dukkede Anders And lige pludselig op og ville med på COPENHELL!

Hvordan opstod idéen om at lave en Jumbobog med Anders And på besøg på COPENHELL? Var det noget I selv kom med, eller kom forslaget fra Story House Egmont?

Det var faktisk Story House Egmont, der kontaktede os i midten af januar i år. Vi gik ikke sådan lige med ”I år skal vi stemple hårdt igennem med Anders And på COPENHELL!”-idéen i hovedet, fordi vi egentlig ikke som udgangspunkt tænker, at dem, der arbejder med de meget brede og blødere ting er helt klar til noget så skævt og kantet som os. Men henvendelsen landede en dag i min indbakke, hvorefter jeg bare sad og gloede lidt på den i et stykke tid, før jeg ringede til Jeppe (Nissen, vores festivalchef), som er stor jumbobogsfan og var ved at ryge helt op i loftet af vild begejstring.

Du har selv skrevet, at projektet gav dig et stort smil på læben. Hvad var det ved netop dette samarbejde, der gjorde det så specielt for dig personligt?

Der var virkelig mange ting, der gjorde det her arbejde sjovt. Ud over mit arbejde for COPENHELL har jeg en lidt usædvanlig professionel profil, fordi jeg har lavet en masse ting, der ikke umiddelbart hænger sammen, men så alligevel:

Jeg er direktør for et internationalt oversætterfirma og har lige siden omkring årtusindskiftet arbejdet med at oversætte computerspil, apps og anden teknologi og underholdning til dansk og andre sprog – alt fra The Sims og iPhone-apps til hardcore krigssimulationer og hård teknisk dokumentation. Så det med at ”lokalisere”, som det hedder i fagsproget, er helt naturligt for mig; det handler ikke om bare at oversætte tekst, men også om at forankre produkter ordentligt i den kultur, de oversættes til, og ikke mindst om at forstå deres publikum. Det indebærer også ofte at omskrive materiale fuldstændigt eller forfatte helt nye elementer i det.

Samtidig har jeg også, i printmediernes hedengangne storhedstid, arbejdet med de trykte computerspilmagasiner PC Player og Gameplay, som jeg i en længere periode udgav selv, efter at lige netop Egmont Serieforlaget – som Story House Egmont hed dengang – indstillede deres udgivelse af dem og solgte rettighederne videre til mig.

Så det var denne tredobbelte kombination – arbejdet med både trykte medier og lokalisering samt fortiden hos Egmont – der gjorde mig til den på papiret vel nok mest velegnede person til dén her opgave. Det var næsten helt kosmisk.

I historien bliver COPENHELL til "Kjøvenhelvede". Hvordan var det at skulle oversætte og tilpasse festivalens univers til det klassiske Andeby-sprog og Disney-humor?

Skideskægt, for at sige det mildt! Jeg har faktisk aldrig prøvet at arbejde med Anders And før, og jeg opdagede hurtigt, hvor mange spøjse særregler der er for både sprog og syntaks i Andeby. For eksempel sætter man udråbstegn efter alle udsagn, hvilket jeg som arg modstander af overdrevet brug af udråbstegn lige skulle vænne mig til. Jeg faldt ret hurtigt på valget af ”Kjøvenhelvede”, fordi det lyder sjovt og hyggeligt, når man siger det på jysk (jeg er københavner, så det var lige en lille kærlig hilsen til alle jer omme i hovedlandet dér), og fordi jeg gennem årene har set så mange festivalgæster skrive ”Københelvede” rundt omkring for sjov. Apropos det med at forankre produktet i publikumskulturen.

Egmont lavede oprindeligt festivalhistorien om Anders And i samarbejde med den tyske musikfestival Wacken Open Air sidste år, og den blev så stor en succes, at de fik mod på også at prøve den af andre steder. Det betød, at jeg fik den tyske historie stillet til rådighed, som jeg først skulle oversætte til dansk, hvorefter jeg kunne begynde at bearbejde og ændre den. Tyskerne fik jo virkelig noget foræret med ”Quacken” og ”Wacken”, mens der ikke lige var nogen oplagte ordspil på COPENHELL, så der kom jeg lidt på arbejde.

Samtidig var det også rigtigt sjovt at arbejde sammen med historiens tegner, Fernando Guell, som bor i Spanien – og i øvrigt er stor COPENHELL-fan! – fordi der var en del elementer i tegningerne, der skulle ændres. Wacken ligger jo ude på Lars Tyndskids mark nede i Tyskland, så der var køer, flade områder og al mulig landlig idyl, der ikke helt matchede vores industrielle omgivelser midt i en storby, og vi skulle også have lavet deres dobbelte hovedsceneopbygning om, så den passede til vores Helvíti- og Hades-scener.

Derudover var kernen i Wacken-historien, at Anders And var taget af sted for at vinde en sej guitar i deres store Metal Battle, som vi jo heller ikke har på COPENHELL, så der skulle jeg finde på noget helt andet. Det blev i stedet til, at Anders, som jo har det med at være temmelig egoistisk og indbildsk, fuldstændigt har misforstået vores store jubilæumskoncert i år og tror, at det en konkurrence, som han er selvskrevet til at vinde, så han kan blive festivalens allersejeste rockstjerne og høste alles bifald.

Der var slet ingen rettelser fra Egmonts side, så jeg tror, at mine idéer matchede Andeby-humoren meget fint.

Du nævnte, at projektet også var et gensyn med gamle kolleger fra din tid hos Egmont. Hvordan var det at arbejde sammen igen efter næsten tre årtier, og hvilke minder vækkede det?

Det var faktisk næsten den allerbedste del af det hele, for det var en sammensmeltning af 30 år af både mit arbejds- og privatliv. På COPENHELL-siden lavede jeg bogen sammen med min gode ven og kollega Toke Holt, der er brand manager og stod for at få aftalen om Jumbobogen på plads og sikre, at alt spillede med brug af COPENHELLs navn, logo og så videre.

På Egmont-siden fik jeg så den store fornøjelse at arbejde sammen med min gode, gamle kollega Svend Skytte fra slutningen af halvfemserne, som jeg dengang lavede henholdsvis PlayStation Magasinet, PC Player og Tips & Tricks-magasinerne sammen med. Det føles virkelig som en fjern fortid i dag. Modsat mig blev Svend hos Egmont, og vi har slet ikke haft lavet noget sammen i omkring 26-27 år, men det gamle samarbejde klikkede bare helt på plads lige fra starten efter alle de år.

Og som prikken over i’et fik jeg minsandten også mulighed for at arbejde sammen med min ven og arbejdsmakker i alle mulige sammenhænge, Thomas Berger. Han arbejder fast som layouter for blandt andet Egmont og havde oprindeligt sagt, at de skulle spørge mig om samarbejdet med Jumbobogen (og tak for det!). Ud over at være vokset op sammen på Vestsjælland har Thomas og jeg arbejdet sammen om et hav af forskellige ting gennem årene, lige fra computerspilmagasiner og bøger til den superfede Metal Geek Timeline, han har lavet til COPENHELL Con (det laaaaaange og supernørdede banner, der hænger langs indgangen til området, og som også er udgivet i bogformat).

Det var jo simpelthen bare den ultimative konvergens af venskaber, kollegaer og kreative interesser og kompetencer, så det var klart et af mine helt store højdepunkter i år. Der var en fed ”Let’s get the band back together”-stemning over det.

COPENHELL er kendt for metal, fællesskab og en god portion selvironi. Føler du, at en Jumbobog med Anders And rammer noget af festivalens ånd, som måske overrasker folk, der ikke kender miljøet?

Efter at jeg lige havde studset lidt over idéen i et par minutter, gik det op for mig, hvor utroligt oplagt det her samarbejde egentlig var. Af en tegneseriefigur at være er Anders And jo på mange måder en meget komplet person: Han rummer alle de følelser, vi andre også oplever, også de negative, så på den måde er han dejligt tredimensionel. Vi kan alle sammen finde noget i ham, der taler til os, hvad enten det er hans frustrationer, hovmod, hidsighed, nysgerrighed, naivitet eller andre velkendte menneskelige karaktertræk.

Og så er han først og fremmest helt utroligt uhøjtidelig, hvilket virkelig passer godt til os, fordi COPENHELL i dén grad også er det. Vi kan godt lide, når tingene bliver lidt skæve, fjollede og dumme, og vi vælter lidt sidelæns ind i ting, og jeg synes selv, at vores bedste samarbejder er dem, der på overfladen skaber de største ”WTF?”-reaktioner, før folk derefter tænker ”Nåja, det giver jo faktisk totalt god mening!”. At dømme efter modtagelsen indtil videre har festivalgæsterne det vist på helt samme måde.

Og så glæder fotografdelen af mig sig virkelig også bare til at rende rundt og skyde sjove billeder af bogen i alle mulige sammenhænge på festivalen. Som en eller anden skrev i en kommentar til vores Facebook-opslag om den, er det totalt en forbigået PR-mulighed ikke at lave et åbent toilet på pladsen med en stabel af bøgerne, men der trumfer festivalgæsternes generelle behov for privatliv nok alligevel den gode idé ...

Nu hvor Anders, Rip, Rap og Rup har overlevet et besøg i Kjøvenhelvede, kunne du forestille dig flere utraditionelle samarbejder mellem COPENHELL og populære kulturikoner i fremtiden, eller måske ligefrem en ny Jumbobog? Og er der andre Disney karakterer du kan forestille dig besøge Refshaleøen?

Hvis Anders And kan komme på COPENHELL, burde alle døre jo stå åbne på vid gab nu! Jeg har virkelig mange idéer til, hvilke store underholdnings-, legetøjs- og kulturfænomener vi kunne lave sjove ting med, men hvis jeg skal pege på én enkelt, så må det simpelthen være LEGO, fordi de også er danske og lige så store som Anders And:

Dansk Arkitektur Center havde for en del år siden en fremragende udstilling om rummet med fokus på månebaser, og i den forbindelse havde de et kæmpestort bord med næsten udelukkende sorte, grå og hvide LEGO-klodser stående, hvor gæsterne kunne sidde og løbende bygge et helt månelandskab af astronauthabitater, landingsfartøjer og alt muligt andet i fællesskab. Det første, jeg så i mit hoved, var et bord med form som COPENHELL-pladsen, hvor festivalgæsterne hen over alle fire festivaldage kunne bygge hele festivalen op, komplet med et bjerg af sjove minifigurer foran scenerne, skoven, B&W Hallen, bakken, dokken og alt det andet. Den er simpelthen lige til højreskøjten.