Top-5 powermetalalbummer – 2025
Powermetal 2025
Nye stjerner og gamle kendinge
Nu er det endnu en gang blevet tid til at se tilbage på årets powermetaludgivelser. Dette år bød på albummer af både kendte og mindre kendte bands, der mere eller mindre kan placeres inden for powermetalgenren. Blandt de større grupper havde vi for eksempel Sabaton, Helloween, Avantasia og Warkings, der alle leverede fornemme plader. Der var dog nogle, der i denne omgang faldt lidt mere i undertegnedes smag – dem kan du læse om her:
5. plads: Dragonknight – Legions
Én af årets helt store overraskelser var Dragonknights debutudgivelse, Legions, der var en ekstraordinær start på en forhåbentligt lang karriere. Pladen overbeviste med iørefaldende hymner, hæsblæsende guitarlir og bombastiske orkestreringer, der virkelig fik tiden til at flyve afsted. Bandet i flere interviews har meddelt, at det primært er et studieprojekt og at de allerede i fuld gang med deres næste plade. Man kan da håbe, at de på et tidspunkt vil tage ud på landevejene og gæste en dansk scene.
4. plads: Adamantis – Reforged
Reforged er med sine storladne kompositioner, veleksekverede highpitchsekvenser og sit facetrige lydbillede en plade, som fans af powermetalgenren ikke må gå glip af. Adamantis, der har eksisteret siden 2016 og i den tid kun har udgivet to plader, formår at skabe en genkendelig helhed, samtidig med at de klassiske powermetalelementer får et nyt udtryk. Undertegnede vil derfor vente spændt på, hvad bandets fremtid vil bringe, alt imens Reforged nu og da kan få en runde på afspilleren.
3. plads: Majestica – Power Train
Majesticas Power Train bugner af storslåede orkestreringer, vidunderligt guitararbejde og himmelske vokalarrangementer. Dertil kommer, at pladens produktion bare er i top, hvilket lader alle delelementer fremstå klare og tydelige. Pladen er dermed en særdeles værdig efterfølger til bandets tidligere værker, der lader en hungre efter mere powerfræs fra deres side.
2. plads: Venator – Psychodrome
Psychodrome bærer med sine guitartunge kompositioner, highpitchsekvenser og fadeouts klart præg af 1980’ernes heavy- og speedmetalhelte. Med et lille pust af powermetal gøres det dog på en måde, der stadig virker frisk og interessant frem for som en billig kopi af en for længst svunden tid. Jeg vil ikke påstå, at Venator opfinder den dybe tallerken, men det behøver de altså heller ikke, for hvorfor skulle man ændre noget, der bare fungerer så godt? Om ikke andet er det en sand fornøjelse, at puddelfrisuren, nittearmbåndene og overskægget bliver støvet af til nye eventyr. Selvom pladen næppe kan betegnes som rendyrket powermetal, er mange af elementerne noget, som uden tvivl vil falde i god jord hos fans af genren.
1. plads: Owlbear – Feather and Claw
Endnu en gang har amerikanske Owlbear fundet vejen frem til powermetalårslisten. Selvom de lydmæssigt har bevæget sig i en lidt tungere retning, bibeholdes alle de elementer, der på debutpladen vakte begejstring hos undertegnede. Således kan også Owlbears nyeste udspil varmt anbefales til alle fans af amerikansk powermetal, proto-power og klassisk heavy metal. Med Feather & Claw cementerer de fire musikere for alvor deres status som et af de absolut bedste nye USPM-bands, der definitivt fortjener at få meget mere opmærksomhed.
Årets skuffelse
Årets allerstørste skuffelse inden for powermetalgenren – eller tæt beslægtede genrer – var definitivt Feuerschwanz’ 12. langspiller, Knightclub. Det gjorde mig ondt at have så lidt positivt at sige om denne skive. Men efter så mange gode plader fra tyskernes hånd – faktisk næsten 20 år med gennemsolide plader og en konstant udvikling fremad – er denne plade en kæmpemæssig skuffelse med blot få gode og slet ingen helt begejstringsvækkende sange på. På Knightclub lyder det virkelig, som om Feuerschwanz ikke ved, hvad de vil, og det er ærgerligt, når man ser på, hvor dygtige musikere de er, og hvor stærkt et bagkatalog de har, hvor især forgængerpladen, Fegefeuer, var helt genial.
Årets overraskelse
Det er en yderst positiv overraskelse at se, at så mange af de nyere bands, der i største omfang er repræsenteret på denne årsliste, stormer frem med powermetal af yderst høj kaliber – den ellers til tider udskældte genre har det således godt, og vi kan med oprejst pande gå ind i det nye år.