Necrophaze fortsætter
Joseph Poole alias Wednesday 13 har efterhånden mange bedrifter på sit musikalske cv. Karrieren startede så småt med Frankenstein Drag Queens From Planet 13, gennembruddet kom med det kortlivede Murderdolls, og siden midten af 00’erne har fokus ligget på soloprojektet Wednesday 13. Kvaliteten af dette har været lidt svingende, om end de seneste to plader, Condolences fra 2017 og Necrophaze fra 2019, viste, at den selvproklamerede Duke of Spook stadig har noget at byde på. Om det også gælder i 2021, finder vi ud af nu; hertugen er nemlig klar med den lille ep Necrophaze – Antidote.
Gamle travere
Som du måske allerede har gennemskuet, er ep’en en direkte efterfølger til Necrophaze fra 2019 – ja, faktisk stammer samtlige af ep’ens fire numre fra selvsamme studieindspilning. De fire numre klarede ikke cuttet til at komme med på albummet, og her bliver jeg en smule skeptisk: Skal vi nu trakteres med rester, bundfald og halvsløje b-sides, der allerede har været kasseret én gang? Tilsyneladende ja: Necrophaze – Antidote består af to genindspilninger af gamle numre samt to coversange, der længe har været tilgængelige på diverse streamingtjenester. Og selvom ep’en har sine øjeblikke og uden tvivl vil begejstre superfans, er det altså en smule tamt.
Skiven skydes i gang med et remake af den elegant betitlede ”Your Mother Sucks Cocks In Hell” fra Frankenstein Drag Queens From Planet 13’s album 6 Years, 6 Feet Under the Influence fra 2004. Nu hedder sangen ”Your Mother Still Sucks Cock In Hell”, og den største forskel på de to numre er den forbedrede produktionskvalitet og det i dag fraværende klaverspil. Nummeret byder på punket energi, de som altid humoristiske og sjofle tekster, og selvom sangen næppe er noget mesterværk, er den er fornuftig start på Necrophaze – Antidote.
På ”Screwdriver 2 – The Return”, der er endnu en genindspilning af Frankenstein Drag Queens From Planet 13, går det dog en anelse ned ad bakke. Nummeret har fortsat en markant bedre produktion end originalen fra 1998, men derudover har jeg svært ved at se, hvad vi skal bruge denne genoplivning til. Det er simpelthen et kedeligt nummer.
De to sidste skæringer, ”Devil Inside” og ”Films”, er covernumre af henholdsvis INXS og Gary Numan. Mens førstnævnte tilføjes masser af tyngde med tunge guitarer, et fængende riff og Wednesday 13’s harske vokal, er sidstnævnte kendetegnet ved synthesizer, creepy vokaleffekter og en gæsteoptræden fra Alice Coopers datter Calico Cooper. Begge skæringer fungerer for så vidt fint nok, men særligt ”Films” tvivler jeg på, er særlig langtidsholdbar. Måske den faktisk kunne bruges som filmmusik – hvad Wednesday 13 jo også er stor fan af – men som ordinær sang bliver man hurtigt træt af den. Jeg har i hvert fald fået nok her efter en håndfuld gennemlytninger. Sjovt eksperiment og en fin hyldest til Wednesdays idoler, men ikke så meget andet.
Vellydende… men hvorfor?
Wednesday 13 har i mange år dyrket covernumre og genindspilninger af eget materiale, og det er jo egentlig fint nok – så længe de nye numre har noget reelt at byde på. At dette er tilfældet på Necrophaze – Antidote, er jeg dog ikke helt overbevist om: De fire numre er smaddergodt produceret, bandet spiller fortrinligt, men alligevel virker ep’en en smule formålsløs. Er den et udtryk for, at Wednesday har kedet sig i coronanedlukningen? Måske. Det er naturligvis ikke til at vide. Hvorom alting er: Er du superfan, vil du sikkert finde glæde i ep’ens nostalgiske materiale, og er du ikke, behøver du ikke løbe ned til pladebutikken – enten har du hørt sangene før, eller også er det lige meget.
