Spændende black metal fra Rom
Vidharr startede i år 2004 i Rom, Italien. Mørke og Reim startede bandet som et doom metal band, men pga. flere forskellige omstændigheder, så valgte bandet at begynde på at spille black metal. Og det er gået relativ godt med denne udgivelse, Cryo. Vidharr har tidligere udgivet to demoer, tre splits, en EP og et debut fuldlængde album tilbage i år 2009, ved navn Eclipse. Cryo består af black metal med en tyndere produktion og nogle dybe vokaler. Der er meget variation på albummet med diverse temposkift og melodier, og man efterlades ikke med følelsen af, at man blot har lyttet til én lang sang.
Om man sammenligner musikken på Cryo med Eclipses, så kan man sige, at Vidharr er vendt lidt tilbage til det originale doom metal, som var planen, at de skulle spille. Tempoet på denne skive er sat væsentlig ned flere steder, og har en dejlig melankolsk atmosfære. Med flere sange på seks-otte minutter, så bliver der også tilføjet lidt mere variation gennem det. Første nummer, Void, starter ud med et riff, som jeg ikke var synderlig imponeret over i starten, men langsomt bliver det bedre. Der kommer diverse passager, med rene guitarer og en bas, som man kan nyde rent faktisk, det er næsten lige før, at man tænker på Shining. Tempoet stiger senere i nummeret og black metallen kommer også bedre til udtryk her. Vokalerne er ikke shrieky black metal, men mere hæse og dæmonagtige. Det vanlige black metal udtryk på Cryo kommer til udtryk flere gange, men også med tilføjede guitarriffs, som er spændende. Trommerne er gode og varierede, det er dejligt at høre splashen ofte. Og så kan man rent faktisk også høre dem, da produktionen er så tight – men mere om det. Titelnummeret, Cryo, er en anderledes oplevelse. Den starter med en melankolsk ren guitar i cirka et minut, før en gæstesangerinde begynder. Der er tale om Elisabetta Marchetti fra bandet Riti Occulti, som Mørke også er medlem af. Kort efter kommer der så en sample fra en Italiensk mand, før det går mere over i black-doom delen med dæmonvokalerne. Et interessant nummer. Marchetti får man fornøjelsen af at høre igen på nummeret "Processed", som har en akustisk guitar med bas og trommer kørende ved sin side, før det dog ryger ud i noget lidt kedelig black metal.
Produktionen på albummet er som sagt tight, men man kan høre alle instrumenterne helt fint. Der er nogle rigtig fede guitarriffs på denne skive, og Atums trommeværk er fantastisk at høre. Og det er ikke mindst rigtig fedt at høre bassen op til flere gange, det er ikke just noget, som jeg forventer på de fleste black metal skiver. Vidharr har lidt sin egen lyd med denne produktion, men det gør det nu bare fedt. Det hele smelter ikke for meget sammen, som man tit kan opleve hænde – og så på den dårlige måde. Så det er bare dejligt.
Alt i alt er denne skive et lidt anderledes pust i black metal genren, hvilket jeg føler, at jeg personligt behøver til tider. Cryo har nogle rigtig fede passager igennem albummet, men dog ryger nogle af sangene ud i glemslen – et nummer som fx "Bacteria", som har en fin guitarsolo, et riff og her, kan hurtig blive lidt kedelig, da den strækker sig over syv minutter, og det er bare noget, som man har hørt før. Ellers har Vidharr formået at smide noget spændende ud, så det er værd at prøve, hvis man har lyst til at høre lidt anderledes black metal. Der findes i øvrigt et Eyehategod cover på skiven her, coveret af "Blank", hvor man også oplever Vidharrs interesse for det tungere i metal genren, og vokalen forsøger også at sigte mod Mike Williams vokal. Personligt er jeg dog ikke en stor fan af coversange – medmindre det er overdrevet eller morsomt.
Her er en lille teaser til albummet:
