REV 16:8 - Ashlands

Ashlands

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

REV 16:8 forsøger med "Ashlands" at fremmane lyden af helvedes forgård, og til tider lykkes det også med den infernalske black metal. De rette faktorer er da også tilstede på "Ashlands" fra den snerrende vokal til det beskidte, men dog også nuancerede, lydbillede.

Og netop nuanceret beskriver meget godt den type black metal, som praktiseres af REV 16:8, hvor hurtige og langsommere passager blandes i ét væk og der tilføjes keyboard, som også giver stemning og variation. Men selv om bandet gør meget rigtigt hænger numrene stadigvæk ikke ved – dertil er kvaliteten i sangene simpelthen ikke høj nok og det musikalske udtryk ikke specielt nok. De oftest cirka 5 minutter lange numre holder ganske simpelt ikke hele vejen med de mellemgode riffs og det virker blot som om REV 16:8 i disse tracks skal afsøge nogle afstemte musikalske territorier for at numrene kan afsluttes.

Og derfor ender "Ashlands" trods gode takter med at være den bløde black metal mellemvare.

Tilføj kommentar