Er det et land? Er det en radiostation? Eller er det et band?
Endelsen .fm er oprindeligt landekoden for internetdomæner fra Mikronesien, dog bliver endelsen hovedsageligt brugt på hjemmesider relateret til radiostationer eller podcasts, for eksempel Last.fm. Så nu melder spørgsmålet sig – da amerikanske Vein i 2020 føjede .fm til deres navn, var det så for at give miniputstaten lidt opmærksomhed, eller fordi bandet mener, de har mere tilfælles med radiostationer og podcasts end et regulært band? Hvad end grunden var, så har de med navnet på deres seneste plade ramt verdenssituationen lige i øjet – This World is Going to Ruin You.
Mere kaoscore, mindre Deftones
Ødelæggelse og destruktion er da også hovedelementerne i Vein.fms lyd. Vanvittig alternative/nu metal, som man kender det fra Slipknots Iowa dage, kaotisk metal/math/hardcore fra Converge krydret med mere atmosfæriske passager i stil med Deftones.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det er, når kaosset får fuld pedal og vanviddet slippes løs, at Vein.fm brillerer. Den stærkt Slipknot inspirerede ”Welcome Home” er som at blive budt velkommen hjem af totenschlægere, sømbeslåede støvletramp og hvad ellers den diametrale modsætning af en varm velkomst kan byde på. ”The Killing Womb”, ”Versus Wyoming” og ”Lights Out” åbner dog for alvor for den kaotiske core. Der bliver på ingen måde givet ved dørene. Det er kondenseret kaos, der tager dit hoved i et jerngreb og viser dig nok af verdens elendigheder til, at du er på vanviddets rand og tigger og beder om at blive fri. Alt sammen optimeret og effektiviseret til sjældent at vare over to minutter. Det skulle ikke undre mig, hvis bandet gik hen og blev sin generations Converge. For når man tænker over, hvor mange tons blik og bondejern nu metallen og metalcoren har disket op med, så er det beundringsværdigt, at Vein.fm har fundet en så voldsom og velfungerende lyd. Men minus gange minus giver jo som bekendt også plus. Dog bliver det plus en anelse mindre, når amerikanerne prøver at tæmme kaosset.
For selvom det umiddelbart kan virke som en god ide med lidt melodisk og stemningsfuldt modspil i stil med Deftones, så er numre som ”Wherever You Are”, ”Wavery” og ”Funeral Sound” lidt som at hælde eddike i en strawberry daiquiri. Det sure og søde burde spille godt sammen, men i virkeligheden kan man smide hele baduljen ud og i stedet tage en øl. Hvorfor skal ”Wherever You Are” og ”Funeral Sound” kamme helt over i teenage-ængstelig klaverplimren med THX bassen lurende i horisonten? Det bidrager med intet og føles mere som at køre frontalt ind i en betonklods. Et lille pusterum er fint, men hvorfor ikke fortsætte i det post-hardcore inspirerede spor som ”Fear in Non Fiction” og ”Magazine Beach” allerede har lagt?
Lad de to andre gå i Føtex
Men heldigvis ligger ”Wherever You Are” og ”Funeral Sound” som de to sidst numre på pladen. Så vælger man at skippe dem, er This World is Going to Ruin You et formidabelt kaos, hvis lige kun kan findes hos Converge. Det er en plade, der trods sin voldsomme og vanvittige sindssyge formår at holde fokus, og selv når man tror, at bandet lader alt gå til grunde, kommer de stærkt igen med en flyveskalle og en lige højre.