"This Is The Church Of Darkness"
"Det var ikke min afrejse fra Celtic Frost som forårsagede gruppens ubønhørlige død. Det var gruppens ubønhørlige død, som forårsagede min afrejse"
Thomas Gabriel Fischer forlod Celtic Frost i 2008, men har nu forsat sin dannelsesrejse under navnet Triptykon, og med et ønske om at forsætte hvor Celtic Frosts Monotheist slap os. Blot endnu mørkere, endnu tungere og endnu mere eksperimenterende.
Bandnavnet Triptykon spiller på, at det er det tredje band, efter Hellhammer og Celtic Frost, som Fischer har været en del af. Det tredje okkulte og ekstreme metalband, og dermed færdiggørelsen af Fischer egen treenighed.
Bandets debut blev beskrevet som et mesterværk. Nu er andet udspil parat, og forventningerne er selvsagt store - og de bliver indfriet.
"Melana Chasmata" - En dyb sort dal
Titlen er græsk (Μελανά Χασματα), og kan vel bedst oversættes som en dyb sort dal eller afgrund (og i overført betydning: en depression).
Inspirationen er udsprunget af arven fra Hellhammer og Celtic Frost, men Triptykon henter inspiration fra både kunst og litteratur. F. eks kunstnere som Pieter Bruegel og Hieronymus Bosch eller forfattere med hang til det okkulte og diabolske. Fischer nævner selv Roland Villeneuve, H.P. Lovecraft og Emily Brontë - og den sidste vender vi tilbage til...
Vi er ude i en univers hvor temaet er menneskelig opløsning, religiøs fanatisme. Det totale forfald, afmagt og vanvid. En dyb sort dal, en depression, og sådan lyder musikken naturligvis også.
Musikalsk udtryk
Hvor første udspil Eparistera Daimones var en sammenblanding af doom, gothic, black og avant-garde metal er forsættelsen om muligt endnu mere introvert, dyster og, ja - ligefrem ambitiøs.
Album gennemgang
Tree Of Suffocating Souls
Et thrash inspireret nummer med dobbeltpedal og lir med backingvokalen i omkvæddet. Guitarsoloen sparkes afsted med et par anslag på en citar, eller et andet strengeinstrument. Et effektfuldt og overraskende indslag. Det er ikke overgjort, men blot en lille sofistikeret detalje.
Boleskine House
Ned i gear og en stemningsfuld intro med dovne trommer og en messende vokal. Lyder i retningen af Type O Negative - på en god dag, vel og mærke.
Altar Of Deceit
En Ennio Morricone lignende intro, før et tungt riff tager over. Fischer stønner vokalen ud, og det lyder som om at hver stavelse er forbundet med smerte og ubehag. Tungt, slæbende og en duel mellem vokal og bagvedliggende guitar.
Breathing
Tungt og tøvende finder nummeret en kadence, og kommer så pludselig i omdrejningen. Igen er vi tilbage i et thrash universet, og nummeret kunne for så vidt godt være kaldt "Drowning"…. En kaotisk Slayer lignende solo passer perfekt ind i det klaustrofobiske tema. Ikke albummets mest interessante, men en god afveksling til de to forgående tunge numre.
Aurorae
Ophøjet og episk. Har retning af musik som kunne fungere som et soundtrack. Nummeret udfolder sig, og en smertefuld guitar tager over og afslutter et stemningsfuldt nummer.
In The Sleep Of Death
Tungt, slæbende og en vekselvirkning mellem akustisk guitar og distortion. Fischer skriger sin smerte ud til en hyldes af Emily Brontë. Måske albummets bedste nummer.
Emily, you were the blood in my veins Emily, why did you abandon me
Black Snow
Naturligvis er sne sort. 12 minutters doom og cresendo i retning af et kakofonisk sammenbrud. Waiting En outro, med lækker vellyd - og dog. Teksten er naturligvis kulsort.
Everything I once was and once defined I'm too blind to perceive the blindness in my mind
Artwork
Ligesom på bandets debut, er det den kendte surrealistiske kunster H.R. Giger, som står bag coveret, og dermed er det tredje gang, at han arbejder sammen med Fischer. Giger er primært kendt for, at være hovedmanden bag det visuelle udtryk i Alien filmene, og hans streg er let genkendelig, og samarbejdet har nu stået på i over 30 år, da Giger også stod bag covers til Celtic Frost.
"UUUHHHH" - det er godt
Fischer har, sammen med Celtic Frost, været vidt omkring og har enten opfundet subgenre eller udfordret etableret vanetænkning.
Ikke overraskende mestre han ubesværet derfor alt fra tung doom, thrash over til atmosfærisk gothmetal. Avantgarde metal er muligvis det bedst dækkende for albummet. Men grundlæggende er det lyden af Celtic Frost, og det er lyden af Fischers velkendte vokal. Varemærket "UUUHHHH" bliver da også afleveret hvor det passer naturligt ind - og, ja... dét holder stadig.
Dette er ikke et album som skal høres i brudstykker, eller hvor ét enkelt nummer kan tegne et fuldstændigt billede af albummet. Dette er et album som kræver tid, kræfter og mange gennemlytninger - og det er det hele værd. Det er et fremragende album.
God fornøjelse. "This Is The Church Of Darkness"
Koncerter
Triptykon gæster årets Copenhell.
