Triptykon - Eparistera Daimones

Eparistera Daimones

/ Century Media · Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Thrash metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8,7/10 baseret på 3 stemmer.

Ud af asken fra hedengangne og højt elskede/hadede Celtic Frost, rejser sig nu Triptykon, klar til at fremprovokere nøjagtig samme reaktioner… Dette album er så definitivt Tom Gabriel Fischers (aka Tom G. Warrior selvfølgelig). Vi er her i doom/goth/black metal himmel/helvede which ever you prefer. Albummets åbner "Goetia" er et 11 minutter langt studie i menneskelig lidelse og forfald, man kan simpelthen høre det rådnende kød falde af knoglerne. Og da det endelig slutter, ja så fortsætter vi i samme skuffe med det endnu tungere, endnu mere monotone onde, onde "Abyss within my Soul". "In Shrouds Decayed", der i den grad lyder som klassisk Celtic Frost, indeholder fin stemningsskabende kvindelig vokal i sidste halvdel. Bedste track på pladen. Stilen er gennemført, eneste nummer der ellers skiller sig lidt ud er "A Thousand Lies", hvor tempoet er skruet gevaldigt i vejret. Jeg elskede Celtic Frost. Med fokus på datiden. " Into the Pandemonium" og "To Mega Therion" var sammen med Mekong Deltas skiver noget af det jeg dyrkede mest. Og kan stadig tage det frem for nostalgiens skyld og synes at det er fedt. Men jeg kan ikke rigtigt overbevisende leve mig ind i det mere. Tom G. er en legende, men jeg beklager at måtte sige at jeg keder mig. Der sker simpelthen for lidt. Der er udelukkende fokus på det stemningsskabende, og det store spørgsmål er så om man kan lide den stemning eller ej. Der vil helt sikkert være unge lyttere derude for hvem denne skive bliver en åbenbaring, som de gamle skiver var for mig, og det er jo bare fedt. Så jeg smider et ekstra kranium i hatten på denne skive, bare for at minde mig om hvad Celtic Frost og Tom Gabriel Fischer har gjort for genren. Oh, and might I add, coveret er "selvfølgelig" HR Giger artwork, vistnok specielt til lejligheden, og han er jo også fuldstændig ligeså biomech/alien syg som vanligt (og det var et kompliment)...

Tracklist

  1. Goetia
  2. Abyss Within My Soul
  3. In Shrouds Decayed
  4. Shrine
  5. A Thousand Lies
  6. Descendant
  7. Myopic Empire
  8. My Pain
  9. The Prolonging

Kommentarer (2)

harold

Indlæg: 2

super tungt.....

super tungt.....

harold gav Triptykon - Eparistera Daimones 9/10.

TFS

Indlæg: 32

mega tungt...

mega tungt...

TFS gav Triptykon - Eparistera Daimones 9/10.