Thought Chamber spiller progressiv metal af den type, der på eklektisk vis inkorporerer elementer af jazz, funk, rock, folk, symfonisk musik mm. i de komplekse sangstrukturer. Især funk er en vigtig bestanddel af musikken; ikke således at det hele lyder som disco, men på den måde, at numrene har mange groovy passager, hvor musikerne oplagt lægger vægt på at få de tekniske riffs og rytmer til at swinge.

Bandet har fået Ted Leonard fra Enchant med som forsanger, og det er faktisk den største svaghed ved "Angular Perceptions". Leonard har aldrig været nogen teknisk fremragende sanger, men han er trods alt blevet bedre med årene, og hans lidt naive, drømmende stemme har altid været en væsentlig del af Enchants lyd. På "Angular Perceptions" synger han ind imellem så falsk, at man slet ikke forstår, hvordan resten af bandet har kunnet acceptere det – især når han færdes i det høje leje, er det slemt (lyt f.eks. til "Balance of One"), men hans forsiringer er generelt også enormt upræcise. Selv om Leonard ikke synger lige grelt hele tiden, er hans stemme ikke særlig velvalgt til musikkens stemning. Thought Chamber burde have haft fat i en sanger fra samme tradition som Russell Allen og Jorn Lande, en James LaBrie eller en anden sanger med mere pondus i stemmen – det ville have passet bedre til musikkens energi.

Musikerne er i øvrigt dygtige, og de instrumentale passager, f.eks. de gode instrumentalnumre "Mr. Qwinkle’s Therapy" og "Accidently on Purpose", gør, at albummet ikke helt er penge ud af vinduet. Dog undres jeg over den underligt grimme klang, guitarist Michael Harris somme tider vælger at spille med (lyt f.eks. til soloen i "Silent Shore").

Ifølge Michael Harris, der også er bandets musikalske primus motor, er de funkpåvirkede elementer noget særligt originalt ved Thought Chamber i forhold til andre bands i denne genre. Hvor han har befundet sig de sidste 15 år, ved jeg ikke, men jeg vil vove den påstand, at funk muligvis er den genre, der oftest har været flirtet med inden for progressiv metal og metal i al almindelighed. Jeg nævner i flæng: Dream Theaters "Take the Time", Sieges Evens albums "Sophisticated" og "Uneven", Pain of Salvations "Entropia", "Rope Ends" fra "Remedy Lane"-albummet, Liquid Tension Experiment, Platypus, Steve Vai, Mr. Bungle, Spock's Beard, lidt uden for den progressive lejr bands som Infectious Grooves, Fishbone, 24-7-Spyz, Faith No More osv., osv. Selv lige nu er der ingen mangel på progressiv funky fusionsmetal – lyt bare til To-Mera's "Transcendental" eller Pain of Salvations seneste opus, “Scarsick". Så…

Thought Chamber virker på mig lidt som en ellers ulasteligt klædt herre, der har fået slipset uden på flippen i den ene side. Kikset på en måde, der sagtens kunne have været undgået. Musikken rummer mange gode ideer, men er efter min mening ikke markant nok til at opveje de irritationsmomenter, som især vokalen skaber.