Sunless Dawn spiller koncert ved When Copenhell Freezes Over 2019 .
Sunless Dawn - Timeweaver

Timeweaver

· Udkom

Type:Album
Genrer:Progressive Death Metal, Progressive Black Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Længe ventet debut

Sunless Dawn er et relativt nyt ansigt i den danske musikverden. Relativt, fordi de egentlig har eksisteret i nogle år, spillet flere koncerter rundtomkring i Danmark og vundet  Wacken Open Air Metal Battle-konkurrencen i 2016. Samme år udgav de deres første single, ”Sovereign”, der med sine atmosfæriske passager, finurlige rytmer og sin mesterligt tiltagende brutalitet satte en høj standard for Timeweaver. En standard, som den nye plade i den grad opretholder.

Komposition i fokus

Lige fra den stille opbygning af ”Apeiron” mærkes det tydeligt, at al tiden, som albummet har været undervejs, har været det hele værd. Instrumenterne står krystalklart i forhold til hinanden, og Henrik Munchs vokal skærer stærkt igennem uden at overdøve resten af bandet. ”Aether” lister sig først ind på lytteren og virker, set i albummets helhed, mest som en lækker, sofistikeret forret, der vækker appetitten før den hårdere ”The Arbiter” og den ambitiøse ”Biomorph”-trilogi.

Især denne er et højdepunkt på pladen, og med de tre dele demonstrerer Sunless Dawn fantastisk, hvordan dynamiske skift og gentagne temaer kan bruges til på én gang at skabe store forandringer i løbet af albummet, men stadig holde det som et kohærent værk med en rød tråd, der binder sangene sammen. Kort før det femte minut af “Biomorph II” skiftes der fra et hurtigt, melodisk stykke båret af guitaren til et tungt breakdown, der volder nakken problemer og leder op til brugen af et episk kor. Dette kor virker som bindeled til “Biomorph III”, hvis intro lægger ud med kor, men går over mod noget, der lyder mere hen i retning af Opeth-lignende proggressiv black metal.

De primære virkemidler på Timeweaver er de atmosfæriske stykker og melodiske fraser, godt eksemplificeret i den dansksprogede “Erindringens Evighed”, men man skal ikke forklejne deres evne for at groove, så nakken går i stykker. Dette høres især i den vanvittigt tunge outro på ”Grand Inquisitor”, hvor det lykkes dem at bevare en stærk drivende rytme, samtidig med at de udforsker nogle spændende polyrytmer. Endeligt afsluttes albummet af den tidligere nævnte “Sovereign”, der med sine ualmindeligt mange bevægelser og temaer næsten er et lille album i sig selv, dog uden at afvige fra Timeweavers helhed. I løbet af sin 15 minutter lange spilletid formår sangen at opsummere de fleste virkemidler fra pladen, fortælle lytteren om en evigt overvågende tyran og fyre en fingerflænsende bassolo af samt meget mere. Der er virkelig tale om, at albummet afsluttes med et brag af en sang.


Retmæssig plads i solen

Alt i alt er Timeweaver et ualmindeligt velkomponeret værk, hvori Sunless Dawn på fantastisk vis afrunder det bedste indenfor deres progressive dødsmetal. På fantastisk vis føler jeg, at de har skabt et værk, der snildt kan sættes op mod det bedste af Opeth og Ne Obliviscaris. Endvidere er det fedt, at Sunless Dawn også er gået med på den trend af modersmålsmetal, der er blomstret op i de sidste år, med det dansksprogede nummer “Erindringens Evighed”. Generelt er det svært at finde noget at kritisere ved Timeweaver, og det er bestemt et album, som har indfriet og overgået alle mine forhåbninger.

Tracklist

  1. Apeiron
  2. Aether
  3. The Arbiter
  4. Biomorph I - Polarity Portrayed
  5. Biomorph II - Collide into Being
  6. Biomorph III - Between Meadow and Mire
  7. Grand Inquisitor
  8. Erindringens Evighed
  9. Sovereign

Kommentarer (2)

Zatan

Lette point til dk bands

Jeg forstår glænden dks scene men hvorfor falder i dog altid på halen for danskheden? Denne plade er lige så kedelig som Metallica og lou reeds helvede af fortænkt kedsomhed. Kom nu tilbage til den tid hvor jeg kunne stole på jeres objektive anmeldelser. I nærmer jer treos ensidige fokus en smag der taler til...... det kan i selv vurdere. Jeg er ikke bedre end jer dog mere kritisk i forhold til hvad jeg gider bruge tid på at høre.

Peter Juelsgaard

Peter Juelsgaard

Anmelder

Indlæg: 1

Kildekritik

Om hele redaktionen falder på halen for danske bands kan jeg ikke sige noget om. Det er trods alt en gruppe af jævnt mange forskellige mennesker, der ikke nødvendigvis er enige om noget som helst. Jeg kan til gengæld forholde mig til, at jeg føler Timeweaver er en af de absolut bedste udgivelser i 2018 jeg har hørt, for jeg selv kun overgået af Liquid Anatomy, som jeg ville sætte til at være den bedste udgivelse i flere år.  Nogle gange er man som anmelder heldig at få muligheden for at anmelde en genre, som man virkelig går op i, hvorved man meget bedre kan føle sig ind på albummet.  Anmeldelser kan ikke være helt objektive, da det altid er en person, som er mere eller mindre investeret i genren, der skal bedømme anmeldelsen, hvorfor det vigtigste indtryk er af at læse flere anmeldelser.  Og når man, som jeg, er virkelig glad for progressiv, atmosfærisk død, så er Timeweaver ekstremt tiltalende, hvorimod et deathcorealbum ville have svært ved at score bedre end "Det er sikkert fint nok, hvis man er til den slags", da jeg slet ikke kan sætte mig ind i den genre. Ligeledes vil mange have det modsat. Så hvis det virkelig er et tilnærmelsesvis objektivt syn man vil have på et album, så skal man, ligesom i historietimerne i gymnasiet, læse flere kilder, sammenligne de vigtige pointer og være kildekritisk til, at de der skriver, er mennesker, som alle er præget af en subjektiv holdning, udover deres forsøg på at få den objektive grundlinie på plads.

Tilføj kommentar