Suidakra er leveringsdygtige i endnu et kvalitetsalbum
Har Arkadius formået at forny Suidakra endnu engang?
Tyske Suidakra fejrer deres 20-års-jubilæum ved at udgive deres tolvte album, Realms Of Odoric. Bandets ubestridte leder og stifter, Arkadius Antonik, har formået at forny bandet igennem tiden og holde et konstant højt niveau.
Folk-musikken har været i centrum for bandets musikalske stil, men med tilføjelse af elementer fra black og melodisk dødsmetal.
Albummet var oprindeligt skrevet som et soundtrack til et fantasy-projekt, hvor sangene er skruet sammen, så de passer til metallen.
Folk-elementerne tilføjer et skær af mangfoldighed i de ellers ret basale melodier
Albummet åbner med introen ”Into The Realm”, der ligger op til nummeret ”The Serpent Within”, som indikerer, hvad vi kan forvente på resten af albummet. Sangene er en blanding af atmosfæriske elementer, sækkepibe og melodisk dødsmetal med sublimt guitar-spil.
Arkadius er mere fremtrædende end tidligere, og hans hårde stemme falder som kaldet ind imellem hans og Marius Peschs guitarspil. Det dobbelte angreb af de to guitarister suppleres mesterligt af Lars Wehners trommespil, som ikke er alt for teknisk, men er intenst og rasende på samme tid. "The Hunter’s Horde" er et eksempel på dette samspil mellem musikerne, hvor Lars’ dobbeltspil på stortrommerne flyder vandet i floden – sammen med leadguitaren og vokalen.
”Creeping Blood” og ”Braving The End” er to sange, der skiller sig ud fra resten af albummet og lyder som fyldstof på soundtracket. De giver lige en mulighed for at trække vejret dybt ind, før man igen bliver bombarderet med den melodiske dødsmetal, der hærger og kæmper sig vej igennem resten af albummet. Og bedst som tingene går hen og bliver en kende monotone, så trækkes albummets perle, ”On Roads To Ruin”, op af hatten. Den bringer med sin melodiske melodi og tykke lag af synthesizer et friskt pust til de tunge melodier.
Med albummets næstsidste sang, ”Cimbric Requiem”, leverer bandet en tryllebindende finale med sine symfonier, og bandet beviser, at man ikke behøver et hårdtslående dødsmetalnummer for at afslutte et album på en mindeværdig måde.
Realms Of Odoric viser et band, der står midt i deres mest kreative periode
Realms Of Odoric er et mangfoldigt og velgennemtænkt album, hvor sangene sørger for at fastholde lytterens interesse gennem glimrende melodier og dragende folkelementer. Samlet set viser Realms Of Odoric et band, der står midt i deres mest kreative periode, hvilket ikke siger så lidt, når de er så produktive, som de er. Albummet lyder som et soundtrack, hvilket gør, at sangene får en større lyd og får et mere intenst udtryk. Men det klæder bestemt bandet, og albummet slipper af sted med 8 kranier, og allerede nu ser man frem til næste udspil fra Suidakra.
