Nye og gamle toner fra Statement

Nye veje afsøges

Sidst vi fik en ny plade fra hovedstadens hårdtarbejdende hardrockere Statement, var undertegnede ganske imponeret. Trods flere forsøg på at omsætte deres karakteristiske liveenergi til et lige så hårdtslående album lykkedes det ikke rigtig før bandets fjerde langspiller, Dreams From The Darkest Side. Jeg smed dengang syv kranier efter rockkvintetten, da pladen absolut havde flere plusser end minusser, men også en tendens til lidt for ofte at ryge i floskelfælden.

Nu er Statement klar med den femte plade, og den bærer titlen Sinister Thing. I skabelsesprocessen har bandets hensigt været at afsøge tungere og mørkere sider af musikken, men stadig forblive tro overfor det gamle materiale. Begge dele er lykkedes. På godt og ondt.

’Lad os stemme en tone ned. Nej sgu, TO toner!’

Inden vi kaster os over pladen, skal der først og fremmest gives en stor highfive. Det er ikke mange hardrockbands, der efter fire plader beslutter sig for at tænke ud af boksen og forny deres lyd. Alt for mange rykker sig ikke en meter og forbliver pissekedelige til evig tid, så når Statement viser mandsmod i musikkens navn og tænker nyt, skal det hyldes. Stor respekt herfra.

Bandets nye og markant tungere stil høres med det samme. Titelnummeret åbner pladen, og selvom nummeret i sig selv ikke er vanvittigt ophidsende, klæder det Statement utrolig godt med guitarer stemt helt ned i C. På “The World is Fading” og “The Hive” fortsætter de mørke tematikker og de hårde riffs, hvilket rykker rigtig godt. Og så er det en fryd at høre den dygtige frontmand Jannick Brochdorf være frådende vrissen. Han kan sagtens bære udfordringen, når stilen udvikler sig fra klassisk hardrock til decideret metal. Det er vellydende og hårdtslående som bare fanden. Og så kan man godt leve med, at Statement, igen, falder i floskel-fælden nu og da og ofte skriver tekster, hvor hjerte rimer på smerte.

Senere på pladen falder “No More Words”, “Slowly Kill My Dreams” og i særdeleshed “My Last Goodbye” ligeledes ind under denne kategori, hvor det igen må konstateres, at Statements nye udtryk klæder dem fantastisk. Men sangenes kvalitet har desværre ikke rykket sig, hvilket er pladens helt store problem. Alt for mange numre er simpelthen for ensformige, forudsigelige og alt for banale. Her er alt ved det gamle. Heldigvis forholder det sig helt anderledes på et nummer som “Set My Anger Free”. Her har både tempo og aggressivitet fået et par nøk opad, og det er mildest talt møgfedt. Verset tenderer til at være groove metal af den fineste slags, og det holder! Ligeledes er der fart, fantasi og ikke så meget fis på “Empty Eyes”, og man fristes til at drømme om, at Statement fremover vil gå i denne retning og skrue lidt ned for den trivielle tuderock i omkvædene. Og hvorfor er der egentlig ikke flere forrygende soli, som der er på afslutteren, “A Right Kind of Love”? Sublimt eksekveret spade-ekvilibrisme. Mere af det, tak. Det ville klæde pladen umådeligt godt. Men desværre for det helhedsindtryk man efterlades med efter pladens ti skæringer, er to rigtig fede sange, et med en fed solo og syv lidt intetsigende ikke noget, der får armene til at ryge i vejret.

Stilen er blevet federe – sangene er de samme

Statement lyder bedre end nogensinde før, og bandets nye udtryk passer perfekt til dem. Desværre har kvaliteten af sangene ikke rykket sig tilsvarende, og hvad der starter som en skøn og riff-stærk overraskelse, ender med at være endnu en plade på det jævne. Numrene er skrevet med henblik på at opnå perfekt balance mellem det emotionelle, det melodiøse og det hårdtslående. Det lykkes for så vidt også, men resultatet er en masse temmelig ensformige sange efter præcis samme opskrift. Det virker en anelse forceret. Jeg forestiller mig dog, at bandets mange dedikerede fans vil være ganske godt tilfredse, og de vil helt sikkert også dukke op på årets Nordic Noise-festival, hvor Statement vil lufte en del af deres nye materiale. Og det, tør jeg næsten garantere, bliver federe end Sinister Thing, da Statement er og bliver et band, der gør sig bedst live.