En treretters, tak!
Sort Sind er Mathias Friborgs sideprojekt, selvom man ellers skulle tro, han havde nok at se til med både Taphos, Hyperdontia, Sulphurous og Ascendency. Men hvor alle de projekter er dødsmetal af den ekstra hidsige slags, er Sort Sind langt tættere på at være black metal, hvilket jeg værdsætter, da jeg aldrig bliver kæmpe fan af rendyrket dødsmetal. Tilbage i 2020 nævnte en tidligere kollega bandets første demo, Forkullet og Forbrændt, og her blev der brugt rosende fraser som ”tonløs, galsindet skrigen”, ”særegen tvetydighed” og ”genkendelig melankoli opnået via moltonede arpeggi” – hvilket er en treretters menu, jeg skal bede om nu, tak!
Lidt flere tricks næste gang
Trods de kulsorte kanter så kan man bestemt høre, at Friborgs til daglig slår sine folder i en myriade af forskellige dødsmetalbands. Visse numre, eksempelvis ”Fortærer”, understreger dette nok så fint ved at være ret så klassisk dødsmetal med et lille hint eller to af noget Bolt Thrower, og ”Tomhed” har elementer, der får en til at tænke på Morbid Angel.
Andre numre er dog ikke bange for at flage med det sorte flag. ”Morke” og ”Sortsyn” buldrer og brager derudad med den militante præcision, som vi kender fra bands som Marduk, men tillader sig også at lege med lidt melodi, som egentlig minder mig om nyere bands, der også er i blackened death metal-kategorien som Kanonenfieber.
Det er derfor enormt tydeligt, at Sort Sind/Friborg udmærket ved, hvordan man skruer ondsindet og kulsort musik sammen, selvom der ganske vist ikke er noget nyskabende over I skyggen af livet. Det her er musik, der er lavet for at være tung og grim, og det er den!
Jeg kunne dog godt savne lidt mere variation, end der umiddelbart er på albummet; derved ikke sagt, at der da godt lige måtte have været en sjæler eller ballade halvvejs igennem, men en lille ganerenser havde nu været på sin plads. Tag nu åbningsnummeret ”Morke”, der åbner med lidt akustisk guitar og pseudojazzede trommer og lukker med kirkeklokker, der dundrer. Lidt mere af den slags sådan hist og pist i løbet af albummet havde været ekstremt klædeligt. Men ak, det må jeg have til gode på den næste plade!
Særdeles godkendt
Jeg har længe gået og savnet et godt dansk blackened death metal-band. Det gør jeg ikke længere, for vi har fået Sort Sind. I skyggen af livet er en absolut godkendt debut med adskillige passager, som er ganske fremragende, og som tydeligvis bliver fremført af en særdeles kapabel musiker. Der er derfor ingen grund til at have et sort sind, når man lytter til Sort Sind.
