Undergangens øredøvende støj

Einstein udtalte engang, at han ikke vidste, hvilke våben Tredje Verdenskrig ville blive udkæmpet med, men Fjerde Verdenskrig vil blive udkæmpet med sten og kæppe. Hvilket indirekte betyder, at mellem Tredje og Fjerde Verdenskrig vil menneskehedens menneskelighed, sandsynligvis, ophøre. Samtlige dystopiske film og bøger bekræfter også tab af menneskelighed ved global destruktion. Men hvordan lyder dette tab af menneskelighed? Det har Clint Listings soloprojekt The Slumbering måske svaret på med dets seneste udgivelse The Loss of Humanity Complete.

Kaos og larm skal have et formål

Listing beskriver selv The Slumberings lyd som “doom noise”, hvilket bedst kan forklares som Sunn O)))) udstyret med en hvalsangsgenerator, et noiseboard, en kasse Red Bull og en håndfuld joints.

Umiddelbart en aparte blanding, men den pulserende dronende elektriske støj på “Dreams are not always Pleasant”, som møder havets brusen i det fjerne med strejf af hval, er alligevel en interessant størrelse. De to modsætninger formår netop at ramme et sweet spot, hvor du sagtens ville kunne falde i søvn, men det er bestemt ikke rare drømme, som følger. Giver man sig i kast med at falde i søvn til nummeret, så håber jeg, at man falder hurtigt i søvn. Efter fem ud af nummerets tolv minutter bliver eksperimentet nemlig kedeligt og decideret enerverende i en sådan grad, at jeg har lyst til at slukke for nabolagets transformatorstation og ringe til den japanske hvalfangerflåde. Disse fejltrin retter lukkeren “Belief in Social Doctrines” dog flot op på. Øredøvende dronende riffs, massive skurrende lydflader og torturerede brøl fra dybet. Det er som at høre Sabazius og Merzbow gå sammen om at komponere lydtemaet til civilisationens kollaps. Det er langsomt, mentalt drænende og larmer som bare pokker, men samtidig er der noget dragende ved nummerets pulserende kaos.

Hvad, der dog aldrig bliver dragende, er alt mellem de første fem minutter af åbneren og så de næste tre numre, inden den 17 minutter lange lukker gør sin entre. “Chapel of the Damned” lyder som Sunn O)))), der har gjort alvor af Bongzilla-nummeret “666lb. Bongsession” for derefter i seks minutter forgæves at prøve at indspille et Weedeater-cover. Det er ikke bare kedeligt, det er også decideret spild af lytternes tid, da det er de samme tre toner, som konstant hopper ind og ud af hashtågen. Tilsætter du noget så tvivlsomt spændende som regn, torden og en græsslåmaskine i det fjerne, tillykke, så har du nu “Shadow Realm”. Det eneste imponerende ved disse to numre er, at de formår at være ringere end den samlede diskografi af det kristne droneband Flock of Crows. 

Soloprojekter er ofte et spændende kig ind i, hvad der sker, når en musiker har helt frie rammer, men jeg synes, at nogen bør sætte sig ned med Hr. Listing og spørge ham, om alt er okay. For der kan ikke være noget optimalt fungerende individ, som mener, at “Sinister Expression”, hvis gimmick er at være af baglæns afspillet drone-støj, er værd at udgive. Jeg beder konstant til, at den sporadiske kirkeklokke signalerer, at nummeret skal stedes til hvile, men så heldig er det åbenbart ikke tilladt at være.

Et projekt, som burde tage en god lang lur

Jeg har svært ved at finde ud af, hvad der er værst ved The Loss of Humanity Complete. Er det den absurde mangel på kvalitet på langt størstedelen af pladen, eller er det det faktum, at The Slumbering kan producere fremragende støjende drone doom, men vælger at spilde lytternes tid med decideret bras? Havde pladen været fem minutters ambient støj efterfulgt af 17 minutters kollapsende elværk, så var alt i den skønneste orden. Men når man skal trækkes igennem den ene ligegyldighed efter den anden, hvor dovenskab og tilfældigheder lader til at regere, så kan man hurtigt finde noget bedre at bruge sin tid på.