Simulacro - Fall of the Last Idol

Fall of the Last Idol

· Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk black metal, Melodisk Death Metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Episk black/death fra Italien

Simulacro stammer fra Italien, nærmere betegnet Sardinien, og spiller herpå deres første fuldlængde en ganske stabil omgang black/death metal, tilsat et virkningsfuldt episk islæt. De blev dannet i 2009, men trods den korte eksistens, lyder de rimelig rutinerede

Albummet starter med "Rex Tremendae Majestatis", der i første halvdel primært fungerer som intro, kørende i et slæbende tempo med blandt andet munkekor på menuen. Men så bryder helvede ellers ud i lys lue, med et infernalsk tempo hvor der virkelig er knald på drengen, men trommerne byder heldigvis på gode raffinerede parter. Riffsne spilles ofte meget åbent og løst, hvilket tilfører en god dynamik i det til tider nærmest hæsblæsende univers. Men inde bag kaos finder man også gode melodier, hvilket er med til at holde interessen fanget. Vokalerne er dejligt ondsulet og fyldt med intens aggressivitet, men de ligger desværre lidt for langt tilbage i mikset, hvilket er ærgerligt når nu de ellers virker så godt. Ellers fungerer produktionen fint, og de mange detaljer i musikken kommer ihvertfald fint igennem.

Balancen mellem det fandenivoldske og de symfoniske stykker, gør at Fall of the Last Idol fremstår som en dynamisk udgivelse, og tilmed som en bedre én af slagsen endda. Musikken fremføres med sikker hånd, og i hvert nummer finder man således altid en passage, hvor ørerne lige for lov til at hvile sig en smule. Nummeret "Burning Ruins of Submission" har endvidere noget Iniquity feeling over sig, men ellers henvender Fall of the Last Idol sig primært til fans af episk death/black metal.

Tracklist

  1. Rex Tremendae Majestatis
  2. In the Temple of Hypocrisy
  3. Alive
  4. Irreversible Iconoclastic Corruption
  5. My Skin is Not My Own
  6. Burning Ruins of Submission
  7. The Fall

Tilføj kommentar