Silent Fracture spiller koncert i UnderWerket, Valby .
Silent Fracture - Kill Season

Udkom

Type:EP
Genrer:Melodisk Metal, Melodisk Death Metal
Antal numre:6

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Welcome back

Silent Fracture er et københavnsk metalband. Vi har haft dem igennem Detektoren før, hvor denne skribent desværre ikke var synderligt imponeret af den manglende melodi og den lettere kedelige guitarrundgang. Hvordan er Silent Fracture så kommet sig over den manglende melodi? De har fjernet den! Altså, næsten…

Bestemt ikke stille mere

På deres sidste EP var det som nævnt før den manglende melodi, som var skyld i den lave karakter. Det er et helt nyt spændingsfelt, vi arbejder med nu, og det er bestemt blevet fedt. Genremæssigt har vi rykket os en del, men jeg tør godt sige dette nu: Silent Fractures lyd og stil er alt, hvad jeg håber på at høre, når jeg sætter melodisk dødsmetal på. Det er faktisk nærmest et hybridprojekt, for guitarlyden og riffene er, som man ville finde dem hos både In Flames og Soilwork, alt imens rytmesektionen har fundet sig til rette i en Pantera-lignende stil. Dette giver en spændende klang, kombineret med vokalist Julian Gilbros voldsomme brøl og den nærmest Clawfinger-lignende halvrap, som man bestemt ikke hører særligt ofte. Dette er tydeligst på nummeret ”The Heretic”, hvor alting spiller godt sammen i en kavalkade af blandet guf fra den metalliske hylde nummer ét. Skæringen ”Strung Out” er simpelthen fantastisk for at sige det på modersmålet. Den langsomme clean-guitar efterfulgt af et brag af et vers og igen en lille snært af melodi i baggrunden i omkvædet; det er næsten, som om at Silent Fracture læste den tidligere anmeldelse og besluttede sig for at rette op på den 1:1. Såfremt jeg var i besiddelse af Robb Flynns e-mailadresse, ville jeg sende ham et link til denne sang, for den er alt, hvad Machine Head burde være!

Der er i den grad tale om en gigantisk forbedring af Silent Fracture. Den komplette ændring i stil har de virkelig fuldført med bravur. Der er nogle enkelte passager her og der, som bliver en smule kedelige, fx bas-introen til ”Impious”. Men det store hele er så overvejende flot, som det bør være. Det er bestemt et band, som man bør holde øje med. Dét har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre! Godt arbejde!

Tracklist

  1. Hate Anthem
  2. The Only Way
  3. Strung Out
  4. Impious
  5. Damned Ignorance
  6. The Heretic