Hvad kan en psykolog hjælpe dig med?
I den jungianske psykoanalyse er skyggen den skjulte personlighed, der allerede dannes tidligt i barndommen og repræsenterer sindets “mørke side”. Det italienske power-ensemble Secret Sphere udforsker netop sindets mørkeste og mest dystre afkroge på deres ellevte konceptalbum, Blackened Heartbeat. Det omhandler psykologen dr. Julius B., der befinder sig i en krise, fordi han ikke evner at generere sine egne følelser og derfor stjæler dem fra sine patienter.
Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?
Kvintetten fra Italien byder lytteren på en ret blandet oplevelse, hvor meget fungerer rigtig fint. På en del af numrene disker italienerne op med en bombastisk orkestral lyd, der arbejder godt sammen med sangenes øvrige elementer. Det høres for eksempel på pladens fjerde nummer, “Bloody Wednesday”, hvor diskrete strygere forstærker Aldo Lonobiles energiske guitarspil. Yderligere foræres lytteren en Dragonforce-esque guitarsolo, der står i kontrast til Roberto Messinas lette vokal, som danser hen over sangens proggede temposkift og bidrager til et interessant auditivt udtryk. Førnævnte gør sig desuden gældende på “Confession”, hvor særligt samspillet mellem orkesterinstrumenterne og de bragende trommer leveret af Marco Lazzarini er helt fortræffeligt. Men brugen af kor, der understøtter Messinas vokal, har også en særdeles positiv effekt på sangen. Der er dog også enkelte steder, hvor orkestreringen slet ikke arbejder sammen med musikkens øvrige komponenter og bidrager til en yderst kaotisk og alt for overvældende lytteoplevelse. Dette bliver særlig tydeligt på “Dr. Julius B”, der egentlig starter meget godt med en massiv guitar, der underbygges med keyboard. Det varer dog ikke længe, inden tempoet sættes ned, og den sungne melodi slet ikke passer til instrumenterne, og det hele kommer bare til at virke som et meget mislykket forsøg på at være progressiv. Beklageligvis byder denne plade tillige på enkelte lettere kedelige og uinspirerede ballader, hvor særligt niende sang, “Anna”, sagtens kunne undværes, da teksten bare er for føleren og vemodig, og i kombination med den gumpetunge melodi bliver det en meget svulstig osteplatte.
Er parterapi nødvendig?
Samlet set har vi at gøre med en plade, der på mange punkter er vellykket, men til tider også udviser mangler, der med bandets 26 års erfaring egentlig burde være undgået. Men hvis du godt kan lide storslået og symfonisk italiensk powermetal, vil der definitivt være noget på denne plade, du kan finde behag i.
