Scale the Summit  - The Collective

The Collective

· Udkom

Type:Album
Spilletid:45.44
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Instrumentalbandet Scale the Summit er tilbage med en opfølger til deres pladeselskabsdebut "Carving Desert Canyons" fra 2009. Åbningsnummeret "Colossal" fik mig først til at tænke, at bandet havde forsøgt at gå sludge- og postmetal-genren i bedene med en lidt mørk, slæbende opbygning af atmosfære, men ved nærmere gennemlytning er "The Collective" i lige så høj grad et album, der appellerer til fans af "traditionel" progressiv instrumentallir: Den generelle fornemmelse på det nye album "The Collective" er ganske vist lidt mere atmosfæreorienteret og harmonisk krydret end forgængeren, men stilistisk er vi tættere på jazzet progressiv metal med lige dele Cynic og Steve Vai - eller, for at være endnu mere præcis, et stilmiks, der ligger ikke så langt fra Cynic-bassist Sean Malones instrumentalprojekter (både solo og med Gordian Knot). Især melodierne på "Whales" og "The Levitated" peger i retning af både Vai og Malone.

Det, der gør Scale the Summits nye opus til noget specielt, er kombinationen af et mere mørkt og klangligt udfordrende stemningsunivers og den klare, poppede leadguitarlyd, der giver mig associationer til John Petrucci (og altså også Steve Vai). Det virker fedt et langt stykke af vejen, især når man også får lov ind imellem at blive overrasket af et nyt stilelement, så som de lidt Tool-agtige riffs, der sniger sig ind på "Alpenglow".

Desværre er der også en del passager på "The Collective", som er lidt for harmonisk ensformige efter min smag, f.eks. på de sidste to skæringer "Balkan" og "Drifting Figures". Det er, som om bandet ikke helt har kunnet blive enige om, præcis hvor atmosfæriske, de ville være. Når ens opmærksomhed lige er blevet skærpet af en teknisk kompleks passage, kommer man netop til at lægge mærke til de mange gentagelser i et efterfølgende stemningsopbyggende stykke. Omvendt synes jeg, det er dejligt, at Scale the Summit har forsøgt at integrere netop noget atmosfære, fordi det kompenserer for fraværet af en sanger - et fravær, der stadig vil gøre "The Collective" svært tilgængelig for folk, der ikke normalt lytter til instrumentalplader, men som virker mere rigtigt på dette album end på forgængeren (se min anmeldelse af "Carving Desert Canyons" her på hjemmesiden).

Som helhed er "The Collective" et godt, ganske behageligt album at lytte til, og som altid spiller musikerne i Scale the Summit fremragende.