De tyske progrockere RPWL har et nyt album på gaden igen, og stilen er lige som det foregående; melankolsk rock i stil med Pink Floyd, altså musik for sarte sjæle og dem der gerne vil være det. Musik til de stille stunder, hvor man rigtig sætter sig hen i lænestolen med sin kop rødvin og majspibe, og nyder de sarte toner. Da det aldrig har været mig, har jeg lidt svær ved at sætte mig ind i RPWL's univers. Men det skal da ikke herske nogen som helst tvivl; flot er musikken. Hele pladen kræver et par gennemlytninger før man kan fange gnisten, hvis man som mig ikke er til den slags, men f.eks. den 10 min. lange titelsang har enormt mange facetter af skøn snakke sang og lækre musikalske toner. Alt i alt et fint album for prog rock elskere.