SRFMs storesøster, Lise Illum, der har en væsentlig del af ansvaret for hans musikalske opdragelse, skriver:

Ahhhh, hvor er det her bare en dejlig skive. Allerede fra første track strømmer vellyd ud gennem mine nye Sennheiser-ørebøffer. Dette er mit første bekendtskab med de tyske progrock-legender RPWL, til trods for at dette er deres 5. full-length studiealbum. Bandet opstod i '97 som et Pink Floyd cover act. Deres derfor klassiske prog-rock-rødder er tydelige, men sandelig også tilsat en god portion mere moderne påvirkninger à la Riverside, Porcupine Tree m.fl. Udtrykket er dog knapt så mørkt som hos de før omtalte, måske nærmere i retningen Spock's Beard, og så alligevel ikke. Forvirret? Jeg er ikke prog-rock-ekspert [Det kommer vel an på definitionen af "ekspert", og hvor du drager grænserne mellem prog-rock og prog-metal - SRFM] og har derfor svært ved at udtale mig om, hvor originale deres udtryk er, men jeg er i hvert fald rigtig godt underholdt sådan en regnfuld blæsende fredag aften.

Dygtige musikere og en dejlig veldefineret produktion er jo næsten en selvfølge i prog-sammenhænge, og der er da heller ikke en finger at sætte på dette album. Vokalen er uden alt for megen tysk accent og tak for det.

Der er et rigtigt godt flow gennem samtlige 10 skæringer, hvor hver enkelt skæring virker helstøbt og velkomponeret, og det bliver aldrig kedeligt. En skive jeg personligt kommer til at have glæde af længe. Den eneste grund, til at karakteren bliver 8 og ikke 9, er simpelthen et spørgsmål om personlig smag: Dette er ikke en metalskive, og udtrykket er indimellem lidt for gladt til min smag.