skribent søges
Riverside - Out Of Myself

Out Of Myself

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog rock, Prog metal
Spilletid:53:10
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

På denne udgivelse startes der stille og tilbagelænet ud, og faktisk vedvarer denne tilstand albummet ud - så hvorvidt en anmeldelse af Riverside's debut overhovedet bør være at finde i heavymetal.dk's regi, kan måske diskuteres. Nuvel, pladen er røget os i hænderne og som den rare onkel jeg nu engang er, skal jeg prøve at smide et par ord i røven på de polske progressive mænd, selvom jeg godt ved at "Out Of Myself" henvender sig til et begrænset publikum – både hvad angår vores egne læsere og generelt set. Når det så er sagt, må jeg sgu erkende at Riverside har disket op med et selvstændigt og veludført stykke slappe af musik der fortjener en vis omtale, alene fordi de mestrer kunsten at smede et drømmende udtryk med en stribe vellydende kompositioner, der tilsammen skaber en række spændene lyd collager uden brug af samples – men med rigtige instrumenter. Der er en oprigtighed i det de laver, og alene det faktum indgyder til respekt i min bog. Muligvis vil jeg sjældent få brug for at sætte denne type musik på anlægget, men når tilfældet indtræffer, er "Out Of Myself" et udmærket bud. Derfor har jeg faktisk været lidt i vildrede angående hvilken karakter jeg skulle tildele dette album, som ifølge biografien bør henvende sig til fans af Porcupine Tree, Opeth, Anathema og Pink Floyd. Herfra blev det til en flot 7/10 – men døm selv.

Kommentarer (1)

Nexoz

Indlæg: 17

Må sgu sige at dette album

Må sgu sige at dette album gik rent ind hos mig, og jeg er ikke den store tilhænger af prog.

Ville diske med en karaktere på 9½, alt der bare perfekt. ingen tvivl om, at hver enkelt ting, er sat 100% ind.

Tilføj kommentar