Ring of Fire - Battle of Leningrad

Battle of Leningrad

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Prog metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Endelig nyt på den neoklassisk front

Intro Ring Of Fire er fra Californien og spillet sammen siden 2001, men der har været en lang pause efter deres tredje album som udkom i 2004. Her 10 år efter er de klar med deres fjerde album Battle Of Leningrad. Ring Of Fire har allerede et live album og dvd på samvittigheden, men de kan være svære at opstøve. Bandet spiller en blanding af powermetal, progressivt og neoclassical.

Effekter og guitarlirBattle Of Leningrad bliver vi hurtigt præsenteret for de klassiske elementer med klaver og guitarriff i introen på første skæring "Mother Russia", der er også masser af powermetal feeling. Masser af powermetal er der også på næste nummer "They’re Calling Your Name", her er der også masser af det klassiske. Men det er også her det bliver sært, de begynder at bruge mange guitareffekter, der har en snert af 80’er lyd i sig og kan lyde alt for over the top hvis man ikke lige er til den slags. De første violiner dukker også frem på dette track. Undervejs ændrer lyden sig rigtig meget, og der er ikke to skæringer der lyder ens. Der er arbejdet en masse med riff og effekter. Der er leget med akustisk guitar på "Land Of Frozen Tears", masser af trommelir på "Where Angels Play" og selvfølgelig masser af violiner og kor. Og så kan man jo ikke have hverken powermetal eller neoclassical uden guitarsoloer, hvor den bedste klart findes på "No Way Out".

Til trods for den store variation mellem numrene, mister det lidt sin flair efterhånden, for det bliver alligevel meget enslydende. Groovet og tempoet er meget det samme, og halvejs igennem albummet måtte der godt komme noget lidt hårdere eller noget mere balladeagtigt for at ryste posen lidt. Singlen "Battle of Leningrad" er lidt tungere og "Our World" er en ballade. Derudover er virtuositeten hos guitarist Tony MacAlpine ikke fantastisk. Han når aldrig op blandt de store neoklassiske stjerner, selvom det også er meget at måle sig efter. Ring Of Fire måtte også gerne have skruet lidt ned for de billige effekter, der til tider kan lyde lidt som et billigt Casio Keyboard. Der mangler også lidt boom i trommer og bas.

No Way Out Battle Of Leningrad er et specielt album, det er til tider cheesy og over the top, som man kender det fra de største og værste powermetal bands, men der er leget rigtig med guitarlyden og effekter, der er plads til leg hos trommerne og Mark Boals’ vokal er emminent, men de mangler stadig variation og selvom der er fede soloer og riffs både hos guitar og klaver, er niveauet ikke det højeste. Men har man savnet neoklassisk metal, og er ens hemmelig synd powermetal, er Ring of Fire værd at tjekke ud.

Trackliste: 1. Mother Russia 2. They’re Calling Your Name 3. Empire 4. Land Of Frozen Tears 5. Firewind 6. Where Angels Play 7. Battle Of Leningrad 8. No Way Out 9. Our World 10. Ruin

Der er desværre kun en samples video at finde, men det kan give lidt smagsprøver på Battle Of Leningrad )

Tilføj kommentar