Now I am become Death, the destroyer of worlds
Revel in Flesh symboliserer, om nogen, tysk effektivitet. På lidt over fire år har de lavet fire skiver, der hver især blæser en totalt i smadder med en god og heftig omgang klassisk dødsmetal, som man ellers ikke har hørt det siden de tidlige 90’ere.
Og her snakker vi virkelig klassisk dødsmetal, komplet med groteske sangtekster om død, ødelæggelser, Satan og zombier samt en række passende temposkift, så man ikke brækker, når man headbanger i takt til musikken. Men der er dog også en række lidt langsommere og mere melodiske numre, fx ”Sepulchral Passage” (igen: klassisk dødsmetalsangtitel!), hvilket i min optik er et klogt valg, for hvis Emissary of All Plagues udelukkende havde været dødssmadder fra start til slut, var det blevet en lidt tør og monoton omgang.
What would Chuck do?
Emissary of All Plagues byder som sådan ikke på noget helt nyt fra de tyske drenge, men man behøver jo heller ikke at gennemgå en dyb selvudviklingsproces, komplet med lifecoach og yoga, mellem hvert album. De ved godt, hvad de kan, og hvordan de vil lyde, så der er kun ét behov: behovet for at tonse derudad med 180 i timen på ægte tysk-tonser-manér, alt imens at man hylder de gamle dødshelte, såsom Cannibal Corpse, Entombed og Morbid Angel.
Produktionerne på Emissary… er i top, alle instrumenterne går klart igennem, og der er ikke en finger at sætte på noget på lydfronten. Det eneste er dog, at medmindre man er diehard fan af klassisk slut-80’erdød (som de ovenstående bands), så vil man muligvis til tider sidde og tænke, at det, trods de melodiske numre, bliver lidt ensformigt. Men det er nu engang præmissen; vi er ikke ude i overkomplicerede og tekniske numre som Gojira eller Nile, ej heller skal man sidde og håbe på, at et nummer pludseligt udvikler sig til en avantgarde og dybt progressiv omgang dødsjazz, som afdøde Schuldiner kunne have fundet på.
What does it do? It does death!
Emissary of All Plagues er ikke noget magnum opus, men det er heller ikke Kandis. Det er nok indtil videre min favorit Revel in Flesh-skive, og om ikke andet så er det et tegn på, at de tyske dødsdrenge er på vej i den helt rigtige retning. Så måske bare hyr en lille lifecoach, eller måske… en deathcoach!