Redwood Hill er et af de mest lovende navne i dansk metal

Allerede fra første minut tryllebindes man af Colliders melankolske verden af tåge, munkekutter og omvendte kors. Redwood Hills nyeste album er en potent omgang med hårrejsende intensitet, såvel som momenter af tilbagelænet ynde. Albummet er kun bandets anden udgivelse, men de har allerede gæstet både Roskilde Festival og Copenhell, og virker 100% sikre i, hvilken musik de gerne vil skabe sammen - nemlig en dyster blanding af doommetal og stemningsfuld blackmetal. 

Kontinuitet

Første nummer på albummet hedder "Microgravity", og åbner pladen med et tungt og simpelt guitarriff. Efter 20 sekunder alene følger resten af bandet trop og der tæskes fremad i en mur af støj. Det står hurtigt klart, at produktionen er virkelig god og alle instrumenter fremstår klart og tydeligt i mixet. "Microgravity" kommer vidt omkring - en lille cellosolo inkorpureres bl.a. - og til sidst i nummeret er energiniveauet sænket helt, så overgangen til andet track sker let og flydende.

Der er en rigtig fin kontinuitet på det her album; de enkelte dele af sangene bevæger sig meget naturligt fra et sted til det næste. Man lægger stort set ikke mærke til hvornår sangene skifter - alt smelter ligesom sammen til én mørk og smuk dommedagssuppe af dybe stemninger. 

Et af de bedste øjeblikke på pladen er på sangen "Albedo", hvor der for første gang tilføjes pænt sungne cleanvokaler til fordel for de demoniske growls. Midt inde i nummeret er der et stykke som først starter helt nede på jorden, men efterhånden stiger intesiteten højere og højere, og linjen "I promise you, we perish into the sun" repeteres med gradvis mere indlevelse. LYT EFTER DET - det er klasse! Disse postrock-inspirerede elementer, hvor der opbygges en stemning fra 0 til 100 mestrer Redwood Hill til fulde, og det giver en fed dynamik i pladens helhedsindtryk. 

En følelsesmæssig rutsjebanetur

Med den her udgivelse rykker Redwood Hill en tand tættere på solen. Collider er en af de bedre danske metalplader jeg har hørt længe, og er uden tvivl en kandidat til årets danske metaludgivelse. Bandet har sammen skabt en særegen lyd, der er rodfæstet i mørke lydlandskaber og dyb melankoli - ikke noget man bare lige hører til eftermiddagskaffen. Det er samtidig i høj grad en dynamisk plade, der ikke ræser i femte gear hele vejen igennem, men også har momenter hvor musikken får plads til at trække luft og skaber en rutsjebanetur af indre oplevelser. De stille øjeblikke lader til at være smukkere og mere følelsesladne end før, og de intense øjeblikke meget mere intense. Med Collider beviser Redwood Hill sit værd og fortjener stor succes nationalt såvel som internationalt.