Interview med Redwood Hill

I forbindelse med deres koncert på Copenhell Metal Cruise og deres kommende koncert til Night of the Black Attack 4 fik vi os en snak med Redwood Hill

1: Hvad er historien egentligt bag navnet Redwood Hill

Historien var, at da vi i lang tid havde et band og begyndte at skrive det her musik, så havde vi ikke noget bandnavn og havde en lang, lang liste. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke ville hedde noget, der satte os i en kasse som fx ”Infernal Torment of Death”. Det måtte godt være noget, hvor man associerede det med noget natur, men også noget, der ikke direkte gjorde, at man kunne sætte musikken i en kasse. Så vi gik efter noget natur, trænavne kom vi hurtigt ind på, og ”Eg” er et lorte-bandnavn, så til sidst fandt vi på Redwood – et stort, mastodontisk træ, som jo passer meget godt til den musik, vi var begyndt at skrive der.

2: I har jo en del black metal-elementer i jeres musik, så Oslobåden er jo et oplagt spillested. Har den norske scene spillet en rolle for jeres musik?

Ikke den norske scene i sig selv på nogen måde, men vi hører en del black metal, så det er klart, at det har haft en indflydelse – mest på vokalen.

3: Vi nærmer os 5-års jubilæet for Collider, som jo pudsigt nok ligger samme aften som Night of the Black Attack 4. Hvad har det album betydet for jer som band?

På det album, som band, der udforskede vi nogle flere ting, end vi gjorde på Descender. Vi prøvede meget med nogle clean vokalstykker, det lidt mere episke element på den plade. Så det lærte vi på den plade. Den har også betydet det, at vi fik lov til at spille en masse sjove spillejobs, bl.a. nogle gode gigs som på Copenhell.

4: I udgav EP’en Fragments tilbage i 2017, men er der ellers noget nyt i støbeskeen?

Ja, vi har indspillet et helt nyt album, og vi står bare lige nu med alt det kedelige og praktiske omkring det. Kortene bliver holdt tæt på kroppen, men den er færdig, så den kommer på et eller andet tidspunkt til næste år.

5: Hvad tænker I om den danske metalscene lige pt.?

Vi synes, ud fra det standpunkt vi har, at scenen er blevet meget spændende! Fordi den genre, vi spiller, er jo blevet stor, ja, den er jo faktisk blevet den store her i Danmark. Hvorimod for bare ti år siden, så var det en helt anden genre, der var dominerende i Danmark – så der har været et skift mod det mere mørke, det mere ”post”, sådan lidt black metal i den genre, hvor der kommer rigtig mange gode bands.

6: Hvad tænker I om hele konceptet med at spille på skibet her?

Vi er meget spændte, men har ingen forventninger. Det er halvandet til to år siden, vi har spillet koncert siden sidst, for så lang tid har det taget at lave pladen. Vi er spændte på det publikum, vi skal møde, hvad er det for nogle mennesker, vi skal møde her på skibet? Vores musik er kendt for at være lidt mere introvert især i forhold til, hvad der ellers er på plakaten – så vi er spændte på at se, om det er noget, folk synes er sjovt, eller om de vil høre Blæst i stedet for. Og det er jo dejligt, at det ikke vipper!

7: Hvor finder Redwood Hill inspiration til sin musik?

Naturen, men tematikken på vores plader er psyken. En form for nedtur, en menneskelig nedtur fra start til slut.

8: I har jo spillet på Copenhell før, og I har også spillet med større navne, men er der en drøm for Redwood Hill? Er der et endemål for jer?

Næ, der er nogle delmål – jeg tror ikke, der er et endeligt mål. Rent live-mæssigt har vi altid haft det sådan, at vi vil hellere spille få men gode jobs. Og det har vi været heldige og privilegerede med at få lov til. Vi kunne godt tænke os både at komme tilbage til Copenhell og sådan noget som Roskilde. Måske man kunne kalde Roskilde en drøm, for vi har spillet der før, men det var før, vi havde udgivet nogle plader, vi havde kun udgivet to demonumre på nettet. Så det kunne være sjovt at komme tilbage med et repertoire, som folk kender. Der er også nogle drømme om at spille et enkelt eller to jobs i udlandet, men ikke det helt store. Kvalitet fremfor kvantitet ikke?

Redwood Hill er et projekt for os selv, vi spiller for og til os selv. Vi mødes og vil gerne lave det, som vi mener er fedt – selvfølgelig håber vi, at andre byder ind på det og synes, at det, vi laver, er fedt. Men det er sekundært, hvis vi synes, det er godt, så er vi glade.

Musikken har været målet i sig selv, det kunne da være sjovt at spille på Copenhell, Roskilde eller Rock am Ring, men det har aldrig været det, vi gik efter. Hovedmålet var at skrive tre plader. Idéen om et dybt depressivt univers, som vi føler – selvom hver gang, vi står med pladen i hånden, så er det jo en fed følelse. Det har været hovedmålet!