Raven - Metal City

Metal City

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Vi beklager og undskylder!

I mere end 20 år har Heavymetal.dk været både et af de toneangivende og mest produktive metalsites i kongeriget. Alligevel har vi aldrig nogensinde anmeldt Raven, NWOBHM- og proto-thrash-veteranerne fra Newcastle. Det kan kun betegnes som en beklagelig fejl, og det råder vi hermed straks bod på, men først en kort bio: Raven blev dannet i 1974 af brødrene Gallagher, John på bas og vokal, Mark på guitar. Albumdebuten kom ikke før 1981, og to år senere skrev de kontrakt med Megaforce Records i USA. Kort efter tog de Metallica med på deres første turné i Guds eget land – den legendariske Kill ’Em All For One Tour. Måske derfor bliver Raven ofte nævnt som et af de (mange) bands, der inspirerede Metallica og de andre thrashere, men de har nu altid været solidt forankret i den NWOBHM, de var med til at starte. I en jævn karriere, hvor det store gennembrud aldrig rigtigt har indfundet sig, er det blevet til 13 album, og man kan tvivle på, at det 14., Metal City, kommer til at ændre væsentligt på det faktum.

Atletisk rock – jo, den er god nok

Den tvivl bliver bekræftet, når man hører åbningsnummeret ”The Power”, der, skal det vise sig, er pladens med afstand dårligste. Vi skal faktisk helt hen til tredje skæring, før vi får en ordentlig smag på det, Raven altid har stået for. ”Human Race” indledes med solid thrash riffing og fuld knald på dobbeltpedalerne. Sangen byder også på velkendt bøllekor og et herligt melodisk c-stykke. Her er altså både den energi og kvalitet som i ”storhedstiden” i 80’erne. Titelnummeret ”Metal City” er en hyldest til hjembyen Newcastle, men man kunne nu godt forestille sig, at Birmingham har noget at sige til den kåring. Om så alle andre engelske metalbands kom fra Newcastle, ville byen ved Tyne stadig kun være nummer to.

Pyt nu med det, for titelnummeret har godt nok lavere tempo end hidtil, men også mere end godkendt både melodi og groove samt ikke mindst et omkvæd, man snildt kunne finde på et hair metal-hit. Sådan husker man Raven! Mere hair metal-omkvæd får vi på ”When Worlds Collide” og især ”Battlescarred”, der giver minder om et af de bands, der startede netop den bølge, Quiet Riot. ”Battlescarred” indeholder desuden denne lille perle: ’North and south, east and west, they’ve come to put our metal to the test’ – jo, Shakespeare ville uden tvivl være stolt af sine landsmænds lyriske niveau. Og sådan er det på hele albummet.

Ravens store (og ualmindeligt tåbelige) gimmick i 80’erne var jo at iføre sig diverse sportsudstyr, drøne rundt på alverdens scener, alt imens de spillede deres såkaldte ’athletic rock’. “Motorheadin’” er nok bedste eksempel på det, og jeg kan absolut bevidne, at de fjollede englænderes atletiske rock er rimeligt velegnet til en tur i fitten. Produktionen fejler sådan set ikke noget, men er nok en tand for moderne, og brødrene spiller stadig fint. Det største problem med Metal City er sådan set, at der mangler nogle flere gode sange, og så er der lige lovlig meget skingert skrigeri fra broder John. Værst er det på ”Break”, hvor man til sin rædsel tror, man uforvarende er landet i et The Darkness nummer.

Hvad så, Aalborg?

Alt i alt er Raven på Metal City stadig, som Raven nu skal være: energisk, melodisk, velspillet og temmelig dumt. Men det hele udføres så tilpas charmerende, at man ikke kan lade være med at tilgive alle dumhederne. Nu mangler vi bare at kunne gå til koncert igen, for som de beviste i Aalborg i 2017 (udgivet som Screaming Murder Death from Above: Live in Aalborg), så skal Raven bare opleves live. Så find albuebeskyttere og ishockeymasken frem, og så går vi til stålet!

Tracklist

  1. The Power
  2. Top of the Mountain
  3. Human Race
  4. Metal City
  5. Battlescarred
  6. Cybertron
  7. Motorheadin’
  8. Not So Easy
  9. Break
  10. When Worlds Collide
Imusic

Tilføj kommentar