Primordial spiller koncert på Aalborg Metal Festival 2019.
Primordial - Redemption At The Puritan's Hand

Redemption At The Puritan's Hand

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Folk metal
Spilletid:65.53
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Når det kommer til musik, er Irland nok bedst kendt for Dubliners, The Chieftains, U2 og, lidt tættere på HMdks interessefelt, Thin Lizzy, og det er ikke en nation, man så ofte forbinder med metal. Der er dog irske masser af metalbands, og et af disse er Primordial, der har været aktive på scenen siden slutfirserne.

"Redemption at the Puritan's Hand" er bandets syvende album og byder på mørk melankolsk folkemetal med rødder i black metal og irsk folkemusik. Det vil sige, hvor Primordial måske tidligere har trukket meget på black metallen, så er der ikke så meget black metal at komme efter her andet end stemningen, en gennemgående brug af tremolo-picking og et enkelt black metal snerre-growl (eller hvad man nu skal kalde det) nu og da.

Så hvis man forventer rent black metal mayhem, så bliver man nok skuffet. Men den mørke stemning er der stadig, og inspirationen fra irsk folkemusik tilføjer et yderligere stemningslag. Og, hvis du synes, at folkemetal er noget fjollet violin-og-fløjte polka-hop, så bare rolig - der er intet finsk polka her, og instrumentationen er den klassiske vokal-guitar-bas-trommer konfiguration. Folkemusikelementerne trækker mere på bandets kulturelle keltiske baggrund, og er således af en meget mere melankolsk natur end finsk folke-polka. Det irske ligger primært i melodierne, det underliggende drive og lyrikken.

Musikken er ikke specielt finurlig eller teknisk, og produktionen er ikke overpoleret, men trommerne har en rigtig fed, tyk og bred lyd, der ligger en god bund for den stemningsfulde og ofte tunge, men også melodiske musik udført på en ret beskidt guitar. Og vokalisten A. A. Nemtheanga har en meget kraftig og udtryksfuld, nærmest rocket stemme, og, udover at være en dygtig sanger, har han heller ingen problemer med at levere harske black metal-vokaler. Han er helt klart noget af det, der gør Primordial rigtigt interessant (og hans stemme minder mig nogen gange om Bertrand Cantat fra den franske punk-rock gruppe Noir Desir).

"Redemption at the Puritan's Hand" byder på mørk og melankolsk metal med rødder i irsk folkemusik og med enkelte black metal-elemtner, der bidrager til den mørke atmosfære; dette er et stemningsfuldt album, der i hvert fald er et lyt værd.

Kommentarer (1)

FrederikLP

Indlæg: 4

Jeg må sgu sige at det er en

Jeg må sgu sige at det er en 9'er :D

PRIMORDIAL GJORDE DET IGEN :D :D

tjek mit band i am because we are ud :D http://www.facebook.com/iambecausewearedk

FrederikLP gav Primordial - Redemption At The Puritan's Hand 9/10.

Tilføj kommentar