Stiftet i 1987 og endelig! Første koncert på dansk grund som hovednavn og med licens til at smadre spillestedet - og det gjorde de så. I en rødvinsbrannert.
Primordial er et særegent sammensurium af black, folk, doom, power og prog metal, og publikum afspejlede da også irernes solide tag i metallens mange subgenrer. Afgjort et af bandets styrker, men også grunden til, at Primordial for altid vil være et band, som aldrig fik det gennembrud, de havde fortjent. Men denne aften skulle et ølbøvsende Copenhell-publikum fra sidste år udskiftes med rigtige die hard fans.
Stålsatte øjne og testosteron
Første nummer var titelnummeret “Where Greater Men Has Fallen” og hvor vi i den lokale andedam har en, der fabler om stålsatte øjne, så mødte vi i aften hans overmand i den slags stirrekonkurrence. Forsanger Alan Averill brugte nøjagtig ét sekund på at indtage førersædet i Lille Vega - både som bandets ubetingede frontfigur og som aftens midtpunkt. Ikke overraskende var det modsatte køn stærkt repræsenteret på første række, for bag de pjaltede klæder og corpsepaint hørmede det af letantændelig testosterondynamit og en eksplosiv liveoplevelse.
In vino veritas
Og i forlængelse af letantændelig... Salen eksploderede i en moshpit under "As Rome Burns” efterfulgt af “Traitors Gate”! Averill havde i løbet af den første time bællet en flaske rødvin på egen hånd og sendte nu en bundslat ud til publikum, mens flaske nummer to, meget belejligt, allerede var åbnet på forhånd.
Ligkisteskib
Den smukke "The Coffin Ships” indkapsler på mange måder essensen af Primordial. Vrede og frustration - men også stolthed – som kendetegner bandet musik og Averills lyrik kommer til udtryk i dette nummer om den irske hungersnød i 1845. Økonomiske, politiske og religiøse forviklinger betød, at sultekatastrofen kostede en million irere livet. Dem, som forsøgte at flygte til USA blev gennet sammen på “ligkisteskib", hvor dødeligheden var så høj, at hajerne i Atlanten mæskede sig i menneskekød. Med den historie i baghovedet rejste hårene sig på armen, da Averill midtvejs i nummeret desperat skriger: "They are lost to Ireland, they are lost in vain"!
Misforstået, oversete, undervurdere - og så forbandet gennemført overlegne
"Heathen Tribes" blev afløst af "Empire Falls”, og med vanlig sortsind annoncerede Alan, at vi er i en nedadgående spiral på vej mod afgrunden. Den anden flaske rødvin var nu ved at være klaret, men øjnene var ligeså stålsatte af den grund.
En pragtdemonstration på to timer var overstået, og eneste minus er ærgrelsen over, at der skulle gå næsten 30 år, før bandet mødte et meget veloplagt dansk publikum. Måske meget passende for Primordial. Misforstået, oversete, undervurdere - og så forbandet gennemført overlegne. Afgjort en af årets bedste koncerter (- selvom ''Gallows Hymn'' manglede i settet)
