Traditionel og melodisk

Da Heavymetal.dk anmeldte danske Pectoras EP Redemption tilbage i 2017, var vor anmelder svært begejstret for deres traditionelle men melodiske metal. Nu er det tid til at følge op på de lovende takter med Roskilde-bandets første fuldlængde-album, Untaken.  

Ikke bare NWOBHM-kloner

Umiddellbart falder coveret én i øjnene, for det signalerer på ingen måde traditionel 80’er-metal. Her er ingen muskelsvulmende krigere, drabelige våben eller karikerede blondiner i nød. I stedet får man, hvad man bedst kan beskrive som lidt black-metal stemning med en kutteklædt skikkelse stående foran en stenhvælving i et dystert vintermørke. De signaler får man hurtigt bekræftet, når der lyttes til Untaken: Pectora har ambitioner til langt mere end bare at være endnu en gruppe af NWOBHM-kloner. På trods af det, er åbnings- og titelnummeret ”Untaken” nu en seriøs omgang heavy metal, som forbillederne lavede den i tidernes morgen (man hører især inspiration fra Maiden, Priest og Accept). Vi får altså højt tempo krydret med masser af temposkift, melodi, skrål-med kor og så virkelig solidt guitar-arbejde.

Albummets bedste skæring er ”The Fare”, hvor det på forunderlig vis lykkes at blande Magtens Korridorer med Iron Maiden og Hardwired-æra Metallica. ”Det er jo vanvittigt”, tænker du måske, men det fungerer faktisk tæt på perfekt, når Pectoras tæft for både melodi og solide riffs blandes sammen som her. Albummets bedste omkvæd finder man på ”No Regrets”, der starter med en bluesy intro, som passer perfekt til sangens tema om alkoholindtagelse i angiveligt temmelig store mængder. Inden omkvædet får vi endnu et stilsikkert nu Load-agtigt Metallica-riff, men når forsanger Kenneth Steen Jacobsen synger ”No remorse, I wake with up no regrets” osv. om endnu en druktur, tror man ham ikke bare. Man mærker simpelthen tømmermændene et hundrede procent sammen med ham og har, udover en dundrende hovedpine, fået noget helt andet på hjernen: En melodi i topklasse der bare ikke er til at ryste af sig.

Selv på en knap så vellykket sang som ”Unkindled Flame”, hæver et forrygende c-stykke med albummets bedste riff niveauet op over det gennemsnitlige igen. De medrivende c-stykker er i det hele taget et kendetegn ved albummet, for gang på gang leveres der i lange instrumentalstykker udført i bedste Iron Maiden-stil, riffs, grooves og/eller dobbeltguitar af højeste klasse. 

Gruppearbejde og brændende guitarister

Det er således ofte de to guitarister, Søren Weiss og Morten Nielsen, der brænder mest igennem på dette vellykkede album. Men Untaken fremstår alligevel som et solidt stykke gruppearbejde, som Heavymetal.dk varmt kan anbefale til fans af old-school heavy metal. Især hvis de fans gerne ser, at de nogle gange lidt snævre genre-grænser udfordres lidt i metallen. Pectora har begået et virkeligt stærkt album, man kun kan håbe følges op med flere koncerter rundt omkring i kongeriget.