Håbløst umoderne klasse fra tysken
Overskriften siger næsten alt! Er du vild med moderne, metal, hvor produktionen er strømlinet, musikken lyder som maskiner, udøverne er dækkede af kasinotatoveringer og alt det andet, der er galt med moderne heavy, så kan du ligeså godt undlade at læse videre. Paragon fra Hamburg spiller nemlig heavy/speed metal, der lyder som om, medlemmerne har ligget i kryogen søvn siden firserne. Fra første tryk på play, til du trykker repeat, bliver øregangene nemlig forkælet med metal, som metal lød dengang, denne anmelder stadig havde hår af bundesligaslagsen og cowboybukserne var blegede. Det vil sige, her bliver skruet op for hurtige riffs, fede thrashede tønder og en vældigt cool melodisk vokal, der bare gør udtrykket fuldendt! Paragon er ikke noget nyt band, de har eksisteret siden 1990 og udgivet plader siden 1995, hvor debutskiven World of Sin udkom. Siden er det inklusive denne udgivelse blevet til 11 skiver, hvor bandet aldrig er fraveget formlen, der blev skrevet af bands som Accept, Helloween, Grave Digger og de tidlige thrashere i Tankard og Rage. Og så ved du, kære læser, forhåbentligt hvor vi befinder os!
Heavy metal is heavy metal is … PARAGON
Hell Beyond Hell er en skive, der hele vejen igennem har et signaturmærke: Catchiness! Skiven flyder simpelthen over med det ene nakkebrækkende riff efter det andet. Bandet er ferme riffsmede, og det udnyttes maksimalt. Der er intet tidspunkt på skiven, hvor man som lytter får ro på og kan koncentrere sig om andet end bare at nyde musikken og lade hovedet vippe, ofte så voldsomt at kaffen spildes!
Oven i de fede riffs lægger vokalisten Andreas Babuschkin så den fedeste vokal på, han fraserer ganske enkelt genialt, således at der opstår en voldsomt god synergi i musikken. Hans vokal ligger og dribler et sted mellem Udo, Michael Kiske og Joachim Cans, men med en helt særegen stil, så han ikke på nogen måde lyder som en kopi af disse. Det kræver ikke en doktorgrad i raketvidenskab, eller matematik at lytte til Paragon: De spiller gnistrende heavy metal, som heavy metal bør spilles! Jeg er voldsomt imponeret over dette udspil og bevæger mig lige på kanten af
10 kranier, da det er noget af det fedeste heavy metal, jeg har lyttet til længe, men de lander på 9. Der bør jo også være noget at stræbe efter på næste album!