Pain spiller koncert på Wacken Open Air 2024.
Pain - Dancing With The Dead

Dancing With The Dead

/ Universal Music · Udkom

Type:Album
Genre:Industrial metal
Spilletid:47:21
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Peter Tägtrens industrial succes "Pain" fortsætter sin succesrute med hans fjerde album "Dancing With The Dead". Folk der kunne lide forgængerne bliver heller ikke skuffet denne gang, dog vil jeg mene, at han desværre ikke igen kommer op på højde med hans album "Rebirth" som for mig simpelthen er en klassiker inden for genren, og næsten er på højde med et Rammstein album. Men det er måske nok også fordi netop det album har netop enorm mange NDH impulser i musikken. "Dancing With The Dead" minder mere om forgængeren “Nothing Remains The Same" der er et par rigtige hits som øreslaskeren “Same Old Song" eller den fængende "Dont Count Me Out" men de stampende sange som "Bye/Die" og "The Third Way" falder også lige i min smag. De resterende er så sandelig heller ikke dårlige, dog bliver de ikke hængende alt for længe i membranen, og det er alfa og omega inden for den genre, ellers bliver det lidt for monotont synes jeg, og efterhånden irriterer den meget kliniske lyd mig på Pains udgivelser, så man kan godt få for meget af det en gang imellem. Men efter en pause så er man klar til en gang Pain igen, så ingen tvivl der; Pain er fedt og "Dancing With The Dead" kan anbefales til alle Gothic og Industrial freaks.