Odin’s Court spiller prog-rock lige efter bogen uden de store dikkedarer og eksperimenter - hvis man ellers kan sige det om et prog-rock band. Således er det som om, man har hørt denne type plade lidt for ofte før fra andre bands inden for genren og at Odin’s Court ikke rigtig formår at skille sig ud fra dem. ’Deathanity’ indeholder masser af show-off og lir på de enkelte instrumenter, men man savner at høre, at bandet samtidig kan levere nogle gode sange og at de formår at formidle et udtryk med deres musik. Dette bliver i høj grad sat i relief på pladens bedste nummer ’Mammonific’ hvor Tom Englund fra Evergrey kommer forbi og leverer en gæstevokal, der har alt det som Odin’s Court mangler, nemlig indlevelse og patos. Her er det tydeligt hvor gode Odin’s Court kunne være, hvis de formåede at få lidt mere ud af deres utrolige instrumentale formåen.

Et af problemerne er, at bandet opererer med et for sterilt og pænt lydbillede, der tager det farlige ud af numrene. Det bliver aldrig rigtig overbevisende når de spiller igennem og de stille passager bliver sovset ind i keyboardflader, der ødelægger enhver chance for indlevelse. Når det er sagt, er det dog langt fra en helt igennem dårlig plade Odin’s Court har begået. Den megen show-off fungerer og fascinerer til tider og er også medvirkende til, at numrene hele tiden bevæger sig i nye retninger og således er der stor variation på pladen. Rigtig medrivende bliver ’Deathanity’ dog aldrig og man sidder tilbage med en fornemmelse af, at dette band burde kunne gøre det meget bedre end tilfældet er.