Når jeg tænker på Ægypten, så forbinder jeg det med sand, store forhistoriske bygningsværker og en meget speciel mytologi.

Jeg forbinder ikke Ægypten med en inspirationskilde til et teknisk dødsmetalband. Det band jeg taler om er det engelske band Nile, som blev dannet i 1993, og de har udgivet seks albums siden da. Deres syvende hedder At The Gates Of Sethu, og er mit første møde med bandet. Jeg kan kun sige at jeg er positivt overrasket.

Lad os først starte med temaet. Det er Ægypten, og denne såkaldte Sethus port. Hele albummet har en stemning og atmosfære der skriger Ægypten, så man ikke er et sekund i tvivl. Det er starten af albummet og de små, men gode, melodiske stykker, og instrumentalnummeret "Ethno-Musicological Cannibalisms" der underbygger dette mest. Genren er teknisk dødsmetal, og det er også der vi er, men på et niveau hvor alle kan følge med. Der er en del temposkift, men ikke så mange at det bliver forvirrende at høre på. De veksler også godt mellem et hurtigt og røvfedt tempo, og et tungt og særdeles headbanging-venligt tempo. Guitaristen og bassisten spiller som de skal, på et ganske højt niveau. Det bemærkelsværdige her er guitaristens helt ekstremt vilde guitarsoloer. De går i et ekstremt højt tempo og med en ekstrem høj præcision, som kun er ens respekt værdig. Sådan en kan høres på nummeret " The Gods Who Light Up The Sky At The Gate Of Sethu" Desuden er trommeslageren mindst lige så god. Han står for de fleste temposkift, og han bruger dobbeltpedaler meget. Han spiller også med en helt fantastisk præcision, som løfter albummet en smule. Forsangeren growler for det meste, og jeg tror det er et godt bud på, hvordan det lyder, når Anubis brøler. Han kommer dybt ned, men der er ingen spor af grunts eller pig squeals. Han kommer også rigtig højt op, næsten ind i ren vokal. Han får det til at lyde utrolig godt, hvilket kan være svært. Lyden på albummet er meget ren i forhold til genren. Det påvirker det dog kun i den positive retning. Det gør, at det ikke er så hårdt for ørene, så de nye også kan være med. Det gør også at instrumenterne i de melodiske passager kan høres bedre.

At The Gate Of Sethu er et super godt album, og en rigtig god førstegangsoplevelse. Det er meget lyttervenligt, men også brutalt og kompliceret til et respektabelt niveau. Jeg har haft en god oplevelse med albummet, og kan klart anbefale det, specielt hvis det er ens første møde med Nile.

The Fiends Who Come To Steal The Magick Of The Deceased viser meget godt hvad hele albumemt går ud på, dog uden de melodiske dele.