Neuraxis - Asylon

Asylon

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:39.36
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Neuraxis er et erfarent canadisk dødsmetalband. Bandets blev dannet i 1994, og dette er deres sjette fuldlængde udgivelse.

Og, hold kæft, det er fedt!

Neuraxis byder på dødsmetal, der trækker ligeligt på moderne dødsmetal og old school dødsmetal, hvilket betyder, at tekniske og simple riffs dukker op side om side, og at der er masser af blastbeats - men ikke for mange, og så ligger disse blastbeats nogle veltimede steder. Musikken er kompleks, jo vist, og ligefrem progressiv, men det bliver aldrig sygeligt meget teknisk, og det komplekse ligger mere i sammensætningen af mange forskellige stykker og tempoer samt brugen af nogle skæve akkorder og harmonier hist og her, samt nogle lidt Atheist-inspirerede næsten fusionsjazzede elementer hist og her (egentligt burde Neuraxis ligge oppe i samme liga som Death, Atheist, Cynic og Pestilence, men har altid været en del mere obskure).

Neuraxis leger også med melodi, og er ikke bange for at blande melodiske guitarharmonier og melodiske riffs ind i deres ellers hårdtslående musik. Det går dog aldrig helt hen og bliver melodød; deres melodiske stykker minder mig mere om danske Cyanotic på deres obskure men geniale "Chasm Within" demo-bånd.

Dette er en utroligt fed plade, og den eneste svaghed, synes jeg, er, at enkelte numre virker mere som fyldere, som pladen egentligt ville være bedre foruden. Og så er der desværre også nogle pig squeals rundt omkring, mendem kan man heldigvis godt abstrahere fra, på grund af de mange interessante detaljer i musikken.

På "Asylon" byder Neuraxis på kompleks, udfordrende, progressiv og nyskabende dødsmetal, der dog aldrig bliver alt for teknisk og som også trækker på old school dødsmetal.

Tilføj kommentar