Negacy - Escape From Paradise

Escape From Paradise

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Formæle

”Negacy” forekommer mig et farligt ordspil, antageligvis sammensat af ”negativ” og ”legacy” (eftermæle). Det er godt nok tidligt for italienerne at spekulere på deres eftermæle – gutterne har spillet sammen siden 2005 under navnet Red Warlock – men på den anden side skal man ikke kimse ad rettidig omhu. Escape From Paradise er gruppens tredje fuldlængdealbum (fjerde hvis man medregner Red Warlocks Serve Your Master), og for mit vedkommende behøver gruppen ikke frygte et nævneværdigt negativt eftermæle, for de kan deres kram. Sådan da.

Belastet Bruce

På det instrumentale plan er det tydeligt, at Negacy har noget kørende for dem. Der er riffs, der er leads, der er vilde soloer og der er – måske frem for alt – varieret og storladen sangskrivning, alt sammen med et højt bundniveau. Rent instrumentalt. Leonel Silvas vokaler lyder ofte som Bruce Dickinson på AMOLAD, hvis han altså havde opgivet fægtningen i en tidlig alder for at hellige sig smøger og whiskey. En succesrig strategi for Lemmy – knap så meget for alternativ-tidslinje-Bruce. På sit bedste (”Under the Sycamore”) bidrager Silva med en imponerende kraft, og løfter musikken til de højder, den fortjener. På sit mindre-end-bedste (”Escape From Paradise”, ”Born Betrayed”) lyder han belastet. Som hovedregel lyder vokalen okay med udsving i begge retninger, og ofte kan sangenes generelle kvalitet kompensere for vokalernes – til tider – manglende ditto.

Sangene kommer dog ikke uden en vis fedtkant: med en gennemsnitlig sanglængde på knap fem og et halvt minut er der ikke sparet på noget som helst. Der er sange med violinintro, sitar-og-guitarintro, klokkespilsintro samt naturligvis normalt instrumenteret intro. Første nummer er blot en to minutter lang orkestral intro (hvornår blev det standard?). Dertil væver enkelte sange lovlig meget malplaceret prog ind – ”Slave to the Faith”, for eksempel, er en fed sang på grund af gode riffs og toneskift og ikke på grund af de kunstmetal-tendenser, der trækker den ud. Der er lige akkurat én sang, der kan bære sin lange spilletid; afslutningsnummeret ”Black Messiah”, som med en kæmpe sans for epos og progression (tænk Visigoth), samt fede riffs og en god vokalpræstation, emmer af ren klasse fra start til slut. Sikket brag at slutte af med.

… Bortset fra, at albummet ikke er slut endnu. Vi mangler nemlig ”Last Will” – det obligatoriske syv minutter lange sjælfulde nummer, som kun rummer glimt af berettigelse på et heavy metal-album. Mit postulat er, at der under introerne, afslutningen samt enkelte overflødige blærepassager gemmer sig fyrre minutters høj heavy metal-klasse. Jeg postulerer endvidere, at Silva sagtens kan være den rette mand til at bære det fremad, hvis han kan hæve bundniveauet – eventuelt med rådgivning fra en kyndig producer. For når han er god, er han rigtig god.

Slinger i valsen

Havde Escape From Paradise været skåret ind til benet, og havde Silva holdt sit topniveau hele vejen igennem, så havde Negacy også fundet vej til min pladesamling. Som tingene ser ud i virkeligheden, er Escape forlang til en LP, og vokalpræstationen svinger gevaldigt, ofte inden for samme sang. Bortset fra det ved gruppen hovedsageligt, hvor deres styrker ligger: store heavy metal-kompositioner med alt, hvad heavy metal skal indeholde. Nå ja, og så en del, som heavy metal ikke rigtig behøver indeholde. Men giv ”Under the Sycamore” nedenfor en chance – hvis vokalerne falder i din smag, så vil resten af albummet også.

Tracklist

  1. Ex Cinere
  2. Born Betrayed
  3. Dog Among The Wolves
  4. Land Of Oblivion
  5. Escape From Paradise
  6. Under The Sycamore
  7. Lies Of Empathy
  8. Scattered Life
  9. Slave To The Faith
  10. Black Messiah
  11. Last Will

Tilføj kommentar